0 kommentarer

Wings of fire, bog 2, Den forsvundne prinsesse af Tui T. Sutherland

af d. 3. juni 2026
Info
 
Sideantal

215

Udgivet

2026

ISBN

978-87-7588-167-3

Originaltitel

Wings of fire 2 - The lost Heir
Oversat til dansk af Johan F. Krarup

Udgave

1. oplag

 

Dette er bog to i serien Wings of fire. Har ikke personligt kendskab til bog ét, så jeg var en smule skeptisk da jeg startede med at læse denne, for kunne jeg rent faktisk følge med? Men den er forholdsvis enkel at komme i gang med og man kommer ind i en historie om nogle drager der på hver deres måde forsøger at finde hjem og finde sig til rette. Der er kampe, krige og egentlig er den ene af dragerne prinsesse og det gælder om at finde hendes mor først, for så finder de dronningen og burde kunne få hjælp eller selv hjælpe med at få stoppet den krig der er i gang. Det er bare nemmere sagt end gjort, der er farer på færde alle vegne, luftrummet er fuld af fjender. Men under vandet er det ikke umiddelbart meget bedre. For de aner jo ikke hvem de egentlig kan stole på.

Det er ikke en pæn historie som ender lykkeligt. Faktisk er vi slet ikke så langt at der er en slutning, så man bliver som læser nødt til at vente på næste bog i serien, hvis man vil vide hvad der sker. Men det er en actionpræget historie som ikke kun omhandler de nævnte ting, men også omhandler mord, beskyttelse af dronningens æg og måske en spirende kærlighed. Samtidig får man sat venskaber på prøve, men man får også bevist at venner er noget af det vigtigste man overhovedet kan have. Så her er meget at forholde sig til og samtidig mange detaljer.

De flotte illustrationer kan til tider virke dystre og lidt overvældende, men det passer alt i alt til historien der er i gang. Så det er en god sammensætning hvor man bliver ledt hen til at det nok er værd at vente på næste bog i serien.

 

Anmeldereksemplar.

lån bogen på biblioteket

Bedømmelse
Karakter