Olav Audunssøn af Sigrid Undset

Olav Audunssøn fødes i Hestviken i Norge midt i en urolig tid. Landet er præget af, at overgangen til kristendommen stadig ikke er slået an for alle. Samtidig er kirken ved at finde sit værdigrundlag og der er spændinger i kirken internt. Skal man lade folket følge de gamle skikke med at ty til våben, hvis de bliver krænkede, eller skal man vende den andel kind til og lade kirken beslutte, hvordan straffen skal falde?

Olav Audunssøn bærer som alle mænd et våben og tidligt i sit liv er han i et kloster, hvortil han har søgt tilflugt med sin trolovede Ingunn Steindinnsdatter, hvis familie ikke længere ønsker hende gift med Olav. Einar Kolbeinssøn opsøger også klostret for at tale med munkene om den selvsamme sag og Olav griber til våben og dræber Einar. Skal han straffes, det er lidt vanskeligt at sige, for som lægbroderen siger ”Einar sagde ting, der var så grove at enhver før i tiden ville have sagt, at det var retfærdigt at Olav huggede ham ned.”

Præsten og vennen Arnvid Finssøn rådede Olav til at søge til udlandet, og dette gjorde han. Da han igen vender hjem, er Ingunn gravid, med en anden forstås, og selvom alle forventer at han nu ikke ægter sin trolovede vælger Olav at ære sin afdøde fars valg af hustru for sin søn. Ingunn føder en dreng og for at slippe for den værste skam anbringes han ved en fostermor. Senere vender Olav hjem igen, tager Ingunn og sønnen som han nu hævder, er hans egen med sig til Hestviken som han har arvet.

Ida Jessen har skrevet forord til denne udgave af Olav Audunssøn og har også oversat den i nærværende udgave. Bogen udkom første gang på norsk i 1925 og i 1928 modtog Sigrid Undset Nobelprisen i litteratur. På https://eng.bjerkebek.no/sigrid-undset/the-nobel-laureate  siges det af “The Swedish Academy have during their meeting the 13th of November 1928, in accordance with the provisions contained in Alfred Nobel’s testament, decided to award the Nobel Prize for literature principally for her powerful description of Nordic life in the middle ages. Stockholm 10th December 1928.”

Ida Jessen siger i forordet, at hun og Gyldendal har valgt at ændre en del i sprogbrugen, så bogen er tilgængelig for den moderne læser. Det er jeg taknemmelig for. Samtidig må jeg dog sige, at bogen er noget af en kamel af sluge. For det første finder jeg det meget vanskeligt at sætte mig ind i, præcis hvor bundne folk på den tid var af deres familiers og samfundets forventninger. Mennesket på den tid var på ingen måde frit, og skønt Ida Jessen i selvsamme forord siger: ”Åh vi kender dem jo godt, vi er dem. Deres sorg, deres skam og deres lykke kender vi også”, så er graden af Olavs skam over nogle af hans handlinger mig ubegribelig. Dertil kommer en kønsstereotypt menneskesyn, som jeg har voldsomt svært ved at forlige mig med. Bevares jeg kommer da til at holde af den gode Olav Audunssøn hen ad vejen, det har jeg jo også knap 900 sider til, men behøver han at omtale Ingunn som sin lille hind, der skal hjælpes i et og alt?

Dette er dog også et af de mest fascinerende aspekter ved Sigrid Undsets Olav Audunssøn, det indgående indblik i to menneskers liv, som det kan have set ud i 1200-tallet, med alt hvad det indebar af konflikter med kirken, familien, vennerne, kæresten, ægtefællen, svigerfamilien og med ens egen følelse skyld og skam.

Denne bog er et anmeldereksemplar.

Lån bogen på biblioteket