0 kommentarer

Råb det fra bjergene af James Baldwin

af d. 29. oktober 2025
Info
 
Sideantal

243

Udgivet

2025

ISBN

9788702415025

Originaltitel

Go tell it on the mountain (1953)
oversætter Rasmus Hastrup

Udgave

1 udgave 1 oplag

 

Vi befinder os i 1930’ernes Harlem. John Grimes vokser med sin stedfar, prædikanten Gabriel, der styrer hele familien med sin stålsatte tro og en hård hånd. Det er Johns 14-års fødselsdag, han tror alle har glemt det, men hans mor stikker ham i smug lidt penge i anledning af dagen. John vælger bruge dem på en biograf tur i det hvide kvarter. Da han kommer hjem ligger hans bror Roy blødende på sofaen i stuen. Stukket ned af nogle hvide drenge. Herfra rulles familiens historie ud, med tråde til slaveriet i sydstaterne, stedfaderens fortid inden han blev en troens mand og Johns rigtige far, der begik selvmord efter at have tilstået en forbrydelse han ikke havde gjort.

Selv om bogen har 72 år på bagen, så er den stadig højaktuel. James Baldwin er født i Harlem i 1924 og der er ingen tvivl om at ‘Råb det fra bjergene’ har afsæt i han egen barndoms- og ungdomsår. Det er en roman om det at stå op for den man er og finde sin plads i den verden man er en del af. Den handler også om social uretfærdighed, tro og hykleri, og vi følger de enkelte aktører i romanen, og se tingene fra deres ståsted. Jeg synes det er en bog man kan lære meget af, der er mange ting i samfundet, der ikke har rykket sig en tøddel siden den gang bogen blev skrevet. Det er bare kulisserne der har ændret udsende, substanser den samme. Jeg synes Rasmus Hastrup har leveret en fin oversættelse, og kan varmt anbefale at læse bogen.

Rasmus Hastrup (1971)er en dansk forfatter, oversætter og debattør. Rasmus Hastrup blev cand.mag i engelsk og litteraturvidenskab fra Københavns Universitet i 2001, og har siden været aktiv som oversætter, både i akademiske oversætterkredse samt som aktiv oversætter, med en lang række oversættelser fra engelsk til dansk.
James Baldwin (1925-1987) var en amerikansk borgerrettighedsaktivist der var venner med både Martin Luther King og Malcolm X. Men han var også dramatiker, essayist, poet og romanforfatter, og han hører til blandt det 20. århundredes vigtigste forfattere. James Baldwin debuterede i 1953 med romanen ”Go Tell It on the Mountain” (”Råb det fra bjergene”, Hasselbalch, 1965). Derefter fulgte adskillige værker bl.a. romanen Giovannis Room (Giovannis værelse., som Gyldendal genudgav i 2019 i Pia Juuls oversættelse. I 2016 blev hans ufuldendte manuskript ”Remember This House” filmatiseret med titlen ”I Am Not Your Negro”. James Baldwin emigrerede i 1970 til Frankrig, hvor han bosatte sig i den sydfranske by Saint-Paul de Vence, her døde han i sit hus i 1987 af kræft i maven.

Bogen er et anmeldereksemplar tilsendt af forlaget Gyldendal , hvilket dog ikke har påvirket min bedømmelse af bogen

 

lån bogen på biblioteket

Bedømmelse
Karakter