Anmeldernes favoritter 2021

Det blev til 465 anmeldelser på Bogrummet i 2021, og vi har lige rundet anmeldelse nummer 11.000.
Her er nogle af anmeldernes bud på de største læseoplevelser sidste år.

Tak til forfattere og forlag for jeres bøger! Og tak til anmelderne for at inspirere til gode læseoplevelser!

_________________________________________________________________

Newyorkcitygirl:

2021 har været et fremragende bogår for mig. Der er udkommet virkelig mange bøger, som jeg har haft lyst til at læse. Jeg har desværre ikke fået læst så mange bøger som jeg havde lyst til, men der er dog nogle bøger, der har gjort et særligt godt indtryk på mig i år:

1. Hvis vi ikke taler om det af Leonora Christina Skov

Den selvstændige efterfølger til “Den der lever stille” er en aldeles fremragende og velskrevet bog, som gjorde stort indtryk på mig. 

”Den, der lever stille” er en autofiktiv roman om en barndom med dattermobning, en mor der virker psykisk ustabil og en far, der uvist af visse årsager altid tager sin kones parti.

Leonora Christina Skov vokser op i et parcelhuskvarter i Helsinge. På ydersiden er det helt som det skal være: et rent hus med en god have, to forældre uden misbrug og med job og en datter, der klarer sig fagligt godt i skolen.

Desværre er livet inden for husets vægge et psykisk mareridt for Leonora Christina Skov. Jo bedre hun klarer sig i skolen, jo oftere får hun at vide hvor jævnt begavet hun er. Moderen underholder om, hvor besværlig Leonora var som baby, hvor meget hun har ofret for sin datter, faderen holder med moderen og bidrager med kommentarer som, at det burde have været hendes fætter, der var deres barn, for de passer meget bedre sammen så fantastisk som han er. Psykisk nedbrydning og intens, systematisk mobning af deres egen datter, det er, hvad der er tale om.

Da Leonora i de sene teenageår springer ud som lesbisk bryder et endnu større helvede ud. Begge forældre slår hånden af hende, faderen truer med at gøre hende arveløs, moderen beskylder Leonora for at være skyld i moderens kræftsygdom, for den slags er åbenbart psykisk betinget – og Leonora har ifølge moderen givet hende psykisk stress ved at være lesbisk. (Læs hele anmeldelsen)

2. Hjem af Judith Hermann.

Den tyske forfatter Judith Hermann er desværre ikke så kendt i Danmark som hun fortjener. Denne roman er efter min mening den bedste bog hun har skrevet – og det sagt om en forfatter, der aldrig har skrevet en dårlig bog.

Det er svært at få armene ned når man læser en roman af den tyske forfatter Judith Hermann, der måske bedst er kendt som novelleforfatter. Hun er en forfatter, der skriver fuldstændigt fremragende og som aldrig har skrevet en dårlig bog.

Efter at have læst hendes nye roman ”Hjem” kan jeg kun sige, at jeg har ualmindeligt svært ved, at få armene ned, for det er en ønskedrøm af en bog vi her har fat i.

Bogens hovedperson er en navnløs kvinde i slutningen af 40´erne. Hun er flyttet fra storbyen til et digelandskab ved havet, hvor der dufter af kamille, tør jord og salt.

Kvinden har i sin ungdom arbejdet på en cigaretfabrik og boet i en lillebitte lejlighed, hun har også som purung takket nej til at arbejde som oversavet dame hos en tryllekunstner.

Årene er gået, nu bor hun i et gammelt hus og arbejder på sin brors café mens hun skriver breve til eksmanden, der tror verdens undergang er nær og som i øvrigt er en ihærdig samler af alle mulige sære ting, som han aldrig får brug for alligevel. (Læs hele anmeldelsen)

3. Et stykke af tiden af Benn Q. Holm

En virkelig fin bog, som jeg tror bliver en nyklassiker. 

En af landets mest erfarne og etablerede forfattere hedder Benn Q. Holm og han har skrevet en længere række af romaner, blandt andet nyklassikeren “Hafnia punk” fra 1998 og murstensromanen “Album”, der også er blevet filmatiseret, eller rettere filmatiseret som en serie vist i TV.

Nu er Q. Holm nedkommet med en ny roman, der hedder “Et stykke af tiden”.

Bogen foregår i Berlin i årene 1976 og 1977, hvor den unge canadiske studerende Ben Wilminton tilbringer et års studier i arkitektur i Vestberlin. Vestberlin da bogen foregår i årene, hvor Berlinmuren stadig har splittet byen i to dele og hvor hvor borgerne i øst lever i diktatur og de heldige kartofler i vest lever i det kapitalistiske og frie samfund.

Ben bor i begyndelsen på et lille kollegiehummer, hvor han ikke trives blandt venstreorienterede furier og generte unge kvinder, som er uimponerede af hans charme.

Studierne gøres der ikke meget ved da universitetet i perioder er lukket ned på grund af berufsverbot.

I stedet bruger Ben tiden på at udforske byen, hvor bl.a. David Bowie er i gang med at indspille et nyt album. (Læs hele anmeldelsen)

Læs flere anmeldelser af Newyorkcitygirl

_____________________________________________________________________

Christian Møgeltoft:

Små 70 bøger blev det til 2021, udelukkende romaner og novellesamlinger – med én bevægende undtagelse. Og netop denne perle er årets favorit.

1. Vores fælles arv – En bondes fortælling af James Rebanks

James Rebanks er bonde og fåreavler i det bjerg- og vandrige Lake District i det nordvestlige England. Hans første bog, ”Fårehyrdens dagbog”, tog verden med storm ved at give et enestående og kærligt indblik i det daglige liv med får og hunde, natur og kultur.

Kærligheden går igen i ”Vores fælles arv…” Kærligheden til naturen på ejendommen, til hans får og køer – men så sandelig også til de vilde slørugler, regnspover, bogfinker, bævere og biller – til børn og naboer, til traditioner og til en nænsom fornyelse.

James Rebanks er en så fremragende fortæller, at han formår at fange SoMe-afhængige byboeres interesse for det slidsomme liv på landet. Han er i dag ved at genoprette sin fædrene gård efter års mishandling med sprøjtegifte og kynisk effektivitet. Vandløb gøres knudrede i stedet for lige, træer plantes, vekseldriften genindføres, insekter og fugle, dyr og fisk vender tilbage, naturen er nu mere artsrig end på farfarens tid.

”Vores fælles arv…” er en af de sjældne bøger, der giver én lyst til at omfavne det nærmeste træ, snakke indfølt med en regnorm og råbe sin kærlighed ud til den grønne natur.

Efter endt læsning får man en uimodståelig trang til fremover kun at købe de grøntsager, den mælk og det kød, som produceres med respekt for miljø og klima. Aldrig, aldrig mere masseproducerede, billige fødevarer, som åbenbart bærer en stor del af skylden for de naturkatastrofer, der regner ned over os.

Læs anmeldelsen på Bogrummet

Læs flere anmeldelser af Christian Møgeltoft

_________________________________________________________________________________

Splint:

1: Dukkeforretning af Ditte A. Hagelund

Dukkeforretning kunne noget særligt. For i og med at det er digte og meget personligt hele vejen igennem, så rørte det mig dybt og var til tider svært at kapere. Men værket efterlod et indtryk som jeg ikke lige kunne komme mig over. Og som udfordrede mig rent sprogligt, hvilket jeg virkelig nød undervejs. En virkelig speciel digtsamling som har fået en stor plads i mit hjerte.

I digte får vi verden serveret på en anden måde og ud fra nogen tanker som forfatteren har gjort sig. Vi kommer for det meste ind i et tankeunivers som på mange planer er ret personligt. Og det gør vi også i denne digtsamling. Omend den ikke er lang, så er den kraftfuld og tankevækkende. Forfatteren har udgivet en før og stilen er hen af det samme. Men hele hendes måde at skrive på er i sig selv ret speciel. Hun leger med sproget og bruger ordene på en måde så man skal tænke sig om som læser, for at forstå hvad hun vil. Det skal forstås på den måde at denne digtsamling er ikke for begyndere, for det er hårdt, barskt og direkte. Men hvis man ikke er vant til at læse digte, så vil man nok stadig kunne få noget ud af dette værk. For man kan i hvert fald sagtens mærke at forfatteren har noget på hjertet. Det være sig alt fra håb og glæde over tilværelsen til hjertesorg, vrede og frustrationer. Det er menneskeligt, hårdt og vidunderligt ærligt på en og samme tid. (læs hele anmeldelsen)

2. For enden af stregen af Brian Jørgensen

En bog som portrætterede de mere barske sider af livet. Og som viser, at livet til tider ikke er så lyserødt som man kunne ønske sig. En fortælling om en mand, der til trods for alt hvad han gennemgår både som barn og voksen, alligevel formår at holde et håb for fremtiden i gang. Og en kærlighed til sine egne børn, som er meget vigtig. Det var en bog der slet ikke var sjov at læse, men som til gengæld var tankevækkende, og viste at livet er det vi har som vi skal passe allermest på.

Det var med tårer rendende ned af kinderne at jeg læste flere af kapitlerne i denne bog. Kapitlet hvor forfatteren beretter om at stedfaren trækker en hund efter bilen. Kapitlet hvor hans stedsøn dør. I det hele taget var det meget svært ikke at blive følelsesmæssigt påvirket. Ikke over de handlinger som forfatteren selv har begået af vold og lignende, men over de barske omstændigheder han er vokset op under, og de ting han oplever senere hen. For der har nærmest aldrig været noget i hans liv som har været nemt og ligetil. Og hans historie er både grotesk og vigtig. Grotesk fordi han hellere har villet leve et liv med stoffer, vold og fængsling end blot have en normal hverdag. Og vigtig fordi han alligevel altid har holdt fast i, at den normale hverdag faktisk var god for ham. Vigtig fordi hans børn har betydet noget for ham, selvom det måske ikke er blevet opfattet sådan. Og især vigtig fordi hvis nogen kan lære noget af hans historie, så vil det nok også kunne gøre en forskel. (Læs hele anmeldelsen)

3. Jordens lykkeligste mand af Eddie Jaku

Har klart været den bog i løbet af året som har berørt mig allermest. Der findes næsten ikke noget mere smukt end de fortællinger om overlevende fra holocaust, især ikke når de til sidst ender med at få et godt liv. Og det fik hovedpersonen her. For hans familie og hans fortælling er blevet hans signatur og den er på alle måder guld værd. Hans barske kamp for overlevelse, hans forældre der blev myrdet og de horrible ting han har oplevet gør at det er svært at forstå at han er kommet helskindet ud på den anden side. Så man er efterladt med en dyb respekt.

Her efter jeg har lukket bogen sidder jeg med tårer i øjnene. Det er en virkelig barsk erindring som vi her får fortalt af manden selv. Vi følger hans opvækst hvor han ikke selv har tænkt så meget over at han er jøde. Vi hører om hvordan han under falsk navn og afsavn til sin familie som 13årig kommer på en uddannelse ved hjælp af hans far, og hans far spiller en stor rolle i resten af forfatterens liv. Vi følger ham under tilfangetagelserne hvor han ender i forskellige koncentrationslejre og hvor han i Auschwitz mister sine forældre. Han beskriver de frygtelige forhold de lever under og hvordan mange bliver myrdet eller begår selvmord. Hans kamp for overlevelse, sult, sygdom. Men også en ubrydelig vilje til at leve og hvor venskab kommer til at betyde mere end man overhovedet kan forstå. Da krigen slutter og han skal i gang med at stable et forholdsvis normalt liv på benene igen. Vi hører om hvordan han selv får familie og børn. Og om hans indre kamp for at prøve at glemme da det går op for ham at han er nødt til at fortælle sin historie og den vej igennem hjælpe andre. Og hvordan han i en alder af over 100 år alligevel kan kalde sig for lykkelig.(Læs hele anmeldelsen)

Læs flere anmeldelser af Splint

____________________________________________________________________________________

Nordstranden:

Jeg læser bredt og meget, men mange bøger går så at sige ind ad det ene øje og ud af det andet. Andre bøger rammer en lige i hjertekulen – af dem har jeg valgt tre bøger, der hver på sin måde har udfordret og oplyst mig. Efter sidste side var vendt, er jeg ikke mere den samme og ser på samfundet med andre øjne. Tak til Douglas Stewart, Morten Pape og Petra Rautiainen for at berige mig og mange andre læsere. “Shuggie Bain” og “I ruiner” har fået massiv omtale i pressen, mens “Land af sne og aske” er et lille guldkorn på det danske bogmarked.

1. Shuggie Bain af Douglas Stewart

Jeg vil godt tilslutte mig koret over begejstrede anmeldelser af ”Shuggie Bain”. Det er den mest hjerteskærende, empatiske, kraftfulde og helt ubegribeligt smukke bog, jeg har læst i meget lang tid.

På trods af den ubærlige historie om Shuggie, der vokser op med en fraværende far og en dybt alkoholiseret mor, så nyder man som læser sproget, fortællingen og den hudløse fortælling om kærlighed, afmagt, uretfærdighed, dedikation, handlekraft og håb.

Jeg læste bogen uendeligt langsomt og nænsomt, for det er en fortælling, der krøb helt ind under huden på mig og hvert kapitel mejslede sig i mit sind. Det en bog, jeg aldrig vil glemme. Det en bog, det kræver stor mod at læse.

Bogen forgår i Glasgow i 80’erne, hvor minerne er lukket, Thatchers er kommet til magten og byen huser stor fattigdom og arbejdsløshed.

Shuggie vokser nøjsomt op med far, mor og to større søskende, men da faderen forlader familien, bliver tæppet hevet væk under den lille familie. Moderen forsvinder ind i alkoholens tåger, og snart forlader først storesøsteren og senere også storebroderen hjemmet, da de indser, at de ikke kan hjælpe moderen ud af hendes misbrug. De må forlade skuden for ikke selv at gå under. (Læs hele anmeldelsen)

2. I ruiner af Morten Pape

Efter at have læst ”Planen” og ”Guds bedste børn” var forventningerne til Mortens Pape tredje og sidste bog i Amager-trilogien”I ruiner” tårnhøje.

Hvor vi i de to første bøger blev lukket indenfor i det – for de fleste af os – ukendte ghettomiljø, er rammen omkring ”I ruiner” et ordinært villakvarter på Amager – middelklassens højborg.

Bogens omdrejningspunkt er Amalie, der lever med sin halvsøster Maya, lillebror Oliver og deres mor og far på Ugandavej og strækker sig over perioden 2001-2019. En tid, der for mange af os er ikke så fjern.

Citat prolog, side 5: ” Hvis jeg tænker mig om, tror jeg måske det hele begyndte længe før banken krakkede. Og så alligevel var der intet af alt det forfærdelige der skete i fortiden, som ikke tog sin begyndelse netop efter at vi mistede alle de penge, som vi skulle have brugt på fremtiden. En sen eftermiddag for snart otte år siden kunne mor pludselig ikke logge ind på sin netbank. Hun ringede til far som havde taget os med ud på Flyvergrillen. Far må have vidst, allerede på det tidspunkt da mor ringede, at noget var galt, også selvom det ikke burde være sådan. Deres egne problemer var ikke noget de talte om i telefonen. De talte i det hele taget ikke rigtig om deres problemer. Det var sådan, de fik dem til at forsvinde”.

Sådan starter historien om en ganske almindelig familie med far, mor, to søstre og en lillebror, der boede i et helt almindeligt villakvarter på Amager. (Læs hele anmeldelsen)

3. Land af sne og aske af Petra Rautiainen

En ufattelig smuk forside, en betagende titel, og en rørende historie med afsæt i de tyskledede fangelejre, som fandtes i Lapland under anden verdenskrig.

Bogen er delt i to spor – et i 1944, hvor vi møder Väinö, der bliver ansat som tolk og fangevogter i fangelejren Inari i det nordøstlige Lapland. Han har tidligere været ansat i en anden straffelejr, men er nu blevet forflyttet til Inari. Vi lærer livet i fangelejren at kende gennem Väinös dagsbogsnotater, der senere skal vise sig at være meget værdifulde. Det er uhyggelige forhold fangerne lever under, og omstændighederne tvinger Väinö til mod sin moral at tage et andet menneskes liv.

Andet spor foregår i 1947 i en anden del af Lapland. Hovedpersonen er fotojournalisten Inkeri, der kommer for at dokumentere samernes liv, men også for at finde ud af sin mand Kaarlos skæbne. Han var fange i en tysk fangelejr i Lapland. Inkeri bliver ansat som lærer på den lokale kunstskole og undres over, hvorfor de lokale ikke har lyst til at tale om krigens fangelejre. (Læs hele anmeldelsen)

Læs flere anmeldelser af Nordstranden

3) Ane Riel – Bæst
En bog der var umulig at slippe – det er ikke en krimi, men den er mindst lige så spændende. Der er en eventyrstemning over bogen om det umage makkerpar Leon og Mirko. 

2. Duellen af Volker Weidermann

Volker Weidermann, en af Tysklands førende litteraturkritikere, har en faible for historier om kendte figurer fra den tysktalende litteraturverden. I 2014 udgav han Oostende, fortællingen om venskabet mellem Stefan Zweig og Joseph Roth. I 2019 kom turen til Günter Grass og Marcel Reich-Ranicki og deres legendariske had-kærligheds-forhold. Bogen om Grass og Reich-Ranicki, om nobelpristageren med Wehrmacht-fortid og den jødiske litteraturkritiker, er nu udkommet i dansk oversættelse på Turbine forlaget.

I Danmark er Marcel-Reich Ranicki ikke så kendt. Det er nok grunden til, at forlaget lavede et omslag kun med nobelprisvinderen Günter Grass. Billedet af den anden duellant, Reich-Ranicki, er gemt væk på bagsiden. Det er et lille faux-pas. Når en bog hedder Duellen, burde begge duellanter jo være på omslagsbilledet, især når der er tale om en duel i øjenhøjde som i dette her tilfælde.

Men nok om det. Alt andet ved denne dobbeltbiografi er udmærket. Den tager læseren med på en yderst interessant rejse gennem det omtumlede 20. århundrede — faktisk på to rejser, fordi vi følger to personer, som har meget til fælles, men samtidig er vidt forskellige. (Læs hele anmeldelsen)

3. Fænglser af Ilja Wechselmann

Hvad gør krigen med et voksent menneske, hvad med et barn? Hvad med et samfund, med et land? I Ilja Wechselmanns roman Fængsler følger vi fire skæbner, som direkte eller indirekte er formet af krigen.

Vi følger Horst, som efter 2. verdenskrig bliver anbragt på et sydtysk børnehjem, fordi faren er død og moren har travlt med at opbygge et nyt liv. Vi følger hans mor Christa, som — så snart folk fra børnehjemmet har hentet hendes lille søn — fortryder beslutningen. Men beslutningen kan ikke laves om og vil give hende dårlig samvittighed og sorg resten af livet.

Vi følger Siegfried Perrey, en i Tyskland velkendt personlighed inden for sportsverdenen. Han voksede op i Østpreussen, hvor han også gjorde sin krigstjeneste. De forbrydelser mod russiske krigsfanger, som hans enhed gjorde sig skyldig i, forfølger ham til hans dages ende og kaster en skygge over et ellers lykkeligt liv. Siegfried taler ikke om sine krigserfaringer med familien, men de påvirker dem alligevel, især hans datter Gisela. Hun fornemmer den sorg og skyldfølelse, der ligesom svæver i luften, men som aldrig bliver tematiseret.

Siegfrieds og Horsts skæbner filtres sammen, da sidstnævnte begynder at arbejde som gartner hos Siegfried. Det oprindeligt gode forhold mellem de to mænd forværres og umuliggøres til sidst, da Siegfried genkender noget i Horsts blik, som minder ham om de pinefulde krigserfaringer og den skyld, han og soldaterkammeraterne har pådraget sig. (Læs hele anmeldelsen)

Læs et interview med forfatteren

Læs flere anmeldelser af Frank Gabel

Jens Markvardsen:

1. Islandske forbrydere af Einar Már Guðmundsson

Jeg har vist kun læst tre romaner i år, men Gudmundssons nye om den fiktive flække Tangavik, har blæst mig langt ud på en islandsk udørk.

“Ifølge ældre kilder og gamle historiske beretninger holdt folk ganske enkelt pludselig op med at tro på Gud, og så var fanden løs.”

Islændingen er tilbage i absolut topform og han vender igen blikket mod den fiktive flække Tangavik, fiskerlandsbyen vi første gang stiftede bekendtskab med i “Islandske konger”. Forskellen er at her er det ikke kongerne men forbryderne der er i fokus. Hverdagens forbrydere, småovertræderne og sandelig også de større banditter.

Omgamgen med fortælleperspektivet er som sædvanligt hos spøjst. Stemmen tilhører muligvis en historiker med speciale i Tangavik, der sidder på en tidsmæssig stor afstand – handlingen udspiller sig primært i starten af 1800-tallet, men der er en enkelt afstikker hvor der henvises til nyere rockmusik. Et andet fortællemæssigt trick er at fortællingen er baseret på flere af figurernes egne memoirer. Vi lader som om fortællingen er bygget på rigtige kilder, og mere end fornemmer samtidig Einar Már sidde og smile ad den forstilte og uhøjtidelige alvor. Eller rettere den uægte højtidelighed, der netop giver de her skrøner en endnu større troværdighed. Et eksempel herpå er kommentaren om forholdet mellem købmanden Anton og pigen Jóna, hvorom fortælleren mener at man ikke kan sige noget præcist. Og derefter retter sig selv: “Vi kunne også sige, at det sådan set ikke vedkommer os.” For Gudmundsson er det at skrive en leg, der emmer af poesi, orginalitet og humor. At læse ham er en gave. (Læs hele anmeldelsen)

2. Mærkværdige steder af Mike Mignola

Fedeste tegneserie, et rent pletskud fra geniale Mignolas hånd.

I kølvandet på den første vellykkede Hellboyfilm sad Mignola med et kæmpe pres, for han måtte sikre sig at den næste tegneserie havde noget der kunne hamle op med filmen. Og hvad gør en mester? Disker selvsagt op med to historier der fuldstændigt trumfer alt der gik forud og endda formår at bygge videre på filmen.

Den første fortælling fortæller hvordan Hellboy kommer til Afrika efter at have sagt sit job som paranormal efterforsker op. Han møder en gammel rar shaman der rådgiver ham, giver ham en magisk amulet og følger ham til havet. Her sluger bølgerne vores røde monsterven og han fanges af tre havfruer, bindes og bringes for fiskeheksen Bog Roosh. Roosh vil dræbe Hellboy for at redde verden. Altså en skurk med et diametralt modsat motiv end det gængse. Hun vil destruere Hellboys stenhånd og forhindre at den kan bruges til at hidkalde verdensødelæggeren Ogdru Jahad. Mignola har denne gang hentet inspirationen fra H.C. Andersens den lille havfrue. Mignola bruger en del af hovedelementerne og passer dem på naturligvis ind i sit eget univers. En fremragende historie. (Læs hele anmeldelsen)

3. Gulag øhavet bind 3af Aleksandr Solsjenitsyn

“…and still undefeated champion: Solsjenitsyn” gulag bind 3″

“Hvor og hvornår har noget sovjetisk kunnet holde stand overfor fyldige informationer?”

Efter de to første indledende bind kommer Solsjenitsyn i sit ætsende litterære studie nu til selve arbejdslejren. Udryddelseslejren, hvor parolen “forbedring gennem arbejde” bliver forstået som “udryddelse gennem arbejde”. Her skal alle arbejde indtil døden. Det var for Stalin ikke en løsning blot at udrydde sine fjender; først skulle deres arbejdskraft udnyttes til sidste blodsdråbe, for at sikre Sovietunionens teknologiske opblomstring.

Staten der ville vokse sig stor og stærk på kortest mulig tid havde brug for arbejdskraft der var billig – helst gratis og “fordringsløs, indstillet på at leve gennet fra sted til sted til enhver tid, uafhængig af familie, uden krav om en velordnet tilværelse, skoler, hospitaler – og i en vis periode også køkken og bad.” Den eneste måde det kunne gennemføres på var ved at staten åd sine raske sønner, og på den måde oprettedes et grusomhedens maskineri, hvor en lejrfange vitterligt ikke om morgenen vidste hvor han ville sove om aftenen. Han kunne havne i en anden barak, eller blive deporteret til et helt andet sted – eller simpelthen henrettet.

Mareridtet starter med Solovki og dens transformation fra fredeligt munkekloster til den første ‘sær-lejr’. Her skulle de få statsfjender der var tilbage efter den russiske revolution anbringes.

(Læs hele anmeldelsen)

Læs flere anmeldelser af Jens Markvardsen

_________________________________________________________________________________________

Ulla Weishaupt:

1. Døde bøger af Mikkel Harris Carlsen

Den første jeg vil anbefale er Døde bøger af Mikkel Harris Carlsen (2021). Den er godt nok blandt en af de sidste bøger jeg har læst, men den fylder meget, og det er jeg ret sikker på den også vil gøre om nogle år. Den er velskrevet, tankevækkende og ikke uden humor. I min optik har den alt det der skal til at blive en klassiker, kogt ned på bare 89 sider.

I kælderen på hjørnet af Kolbachstraße og Landau ligger en antikvarboghandel som ejes af den noget aparte jøde Shagal. Antikvariatet er en skygge af sin velmagt, ruderne er støvede og lokalet dunkelt med få hundrede bøger der hensygner i støv. Alt er tydeligvis gået i stå og Shagal har trukket sig tilbage i privaten kun omgivet af de mest sjældne og værdifulde bøger. Men da en tidligere soldat træder ind i butikken opstår der et bånd mellem de to mænd og langsomt begynder bøgerne fra privaten at vende tilbage på reolerne. Efter nogle ugers forløb dukker de første kunder op. Soldaten der nu står bag disken, tilbyder at hente Shagal ind fra privaten, men det går hurtigt op fra ham at både Shagal og kunderne trives bedst med at han bliver i privaten. Dette er en broget skare der efterhånden får deres vanlige gang i butikken. Kulturlivet blomstre, excentrikere og litterater kaster sig ud i længere diskussioner om bøgerne, men når Shagal får besøge privaten af Madame Blavatsky bliver hele butikken forvandlet til en systue fuld af plaprende sladretanter.

En sladder med antisemitiske undertoner. Freden varer da heller ikke ved, en ny krig truer lige rundt hjørnet. (Læs hele anmeldelsen)

2. Serien om Fanny Fairychild af Lykke Lindbo

Den eller retter de næste jeg vil anbefale er fantasy trilogien om Fanny Fairychild af Lykke Lindbo. Trilogien består af bøgerne  Fanny Fairychild og det magiske spejl (2019), Fanny Fairychild og Odins øje (2019) samt Fanny Fairychild – Alf af hjertet (2020) målgruppen er 10-14 ørige 

Bøgerne er en glimrende introduktion til den nordiske mytologi, for selv om Lykke Lindbo har skrevet sit helt eget eventyr om Fanny, er hun meget tro mod de nordiske myter. Ud over handlingen, så er der i bøgerne et budskab om at tro på sig selv, og at man kan hvad man vil. Et budskab jeg finder er vigtigt at formidle til børn og unge.

Så er sidste bind i trilogien om Fanny Fairychild kommet på gaden. Fanny er igen tilbage i Alfheim, men intet er som det skal være. Hel, underverdens hersker, har samlet sin hær af døde og sammen med ildjætten Surt og muspelsønnerne er hun nu igang med at indtage alle verdner. Agner som sendes ud for at opspore Heimdal fejler og tages til fange. Det ender med at alle tørner sammen på sletten i Asgård, og slaget går i gang. Men kan Fanny og hendes venner nå at standse Ragnarok. Det er store kræfter der er på spil, men så længe der er tro, håb og kærlighed så går det nok.

Alf af hjertet, er som de to forrige bøger skrevet i et let tilgængeligt sprog, og henvender sig til alderen fra 10 år og op (lix på 24 /26) men kan sagtens bruges som oplæsning fra 7 – 8 års alderen. Det er faktisk en meget hyggelig bog til oplæsning, da den nemt afleder en masse snak om følelser og nordisk mytologi. (Læs hele anmeldelsen samt anmeldelser af alle tre bøger i serien)

3. Krimiserien om Wolf af Nis Jakob

Endelig vil jeg slutte med at anbefale Nis Jakob og krimiserien om Wolf. En død russer (2018), 1000 Piskeslag (2019), Missil (2020) og Kaliffen (2021) serien fortsætter og næste bind, Eliksir, forventes at komme til foråret. 

Her er tale om en thriller serie i højt tempo , Nis Jakob formår virkelig kunsten at have mange bolde i luften på en gang, imedens han langsomt spinder enderne sammen, til en helstøbt thriller. Samtidig er  bøgerne i Wolf-serien også meget politisk aktuelle i de scenarier der udspilles. Man kan ikke frigøre sig fra tanken, kunne dette være virkelighed, og ikke “bare” en fiktion skrevet for at underholde læseren. Jeg har faktisk kun ét problem med Wolf-serien…det er, når bogen er læst skal jeg vente et år på den næste.

Der er mange andre bøger jeg også gerne vil fremhæve, men når jeg skal begrænse mig til tre – og det har jeg jo så omgået lidt – må det i år blive de ovenfor nævnte.

Hermed ønsker jeg alle bogelskere et godt nytår og et bogrigt 2022

Så kom den – bind 4 i Nis Jakobs utrolig fængslende thriller serie Wolf. Kaliffen fortsætter direkte i forlængelse af Missil, men for nye læsere og læsere der lige skal have de små grå frisket op, har Nis været så elskværdig at lave et kort resume af de tre første bøger. Har man ikke læst de første bøger, vil jeg dog helt klart anbefale at man gør det, ellers vil man snyde sig selv for en forrygende læseoplevelse.

Inessa kan ikke holde ud at være i Østrig, og får Spike til at hjælpe hende og familien hjem til Moskva. Men næppe er hun landet, før hendes kærlighed til Vladimir bringer hende  vanskeligheder, og hun må tage kampen op med en gammel fjende. Imedens har Wolf travlt i København, hans søn er blevet rullet og tæsket af nogle rockertyper som ikke vil ham det godt, og Wolf sætter sig for at finde frem til voldsmændene. Samtidig er hans ven politikommissær B&O og hans lille gruppe kommet i problemer, efter de har stukket en taske med syv millioner til side til sig selv, under en razzia hos en københavnsk narkobande. Et tyveri som banden får nys om, og de sætter alt ind på at få pengene igen.(Læs hele anmeldelsen og flere i serien om Wolf)

Læs flere anmeldelser af Ulla Weishaupt

_________________________________________________________________________________________

Læs flere anmeldelser af Bjarne Jensen

___________________________________________________________________________________________