0 kommentarer

Jordens lykkeligste mand af Eddie Jaku

af d. 20. december 2021
Info
 
Sideantal

207

Udgivet

2020

ISBN

9788794020107

Originaltitel

The happiest man on earth, oversat af Michael jepsen

Udgave

1. udgave, 1. oplag

 

Her efter jeg har lukket bogen sidder jeg med tårer i øjnene. Det er en virkelig barsk erindring som vi her får fortalt af manden selv. Vi følger hans opvækst hvor han ikke selv har tænkt så meget over at han er jøde. Vi hører om hvordan han under falsk navn og afsavn til sin familie som 13årig kommer på en uddannelse ved hjælp af hans far, og hans far spiller en stor rolle i resten af forfatterens liv. Vi følger ham under tilfangetagelserne hvor han ender i forskellige koncentrationslejre og hvor han i Auschwitz mister sine forældre. Han beskriver de frygtelige forhold de lever under og hvordan mange bliver myrdet eller begår selvmord. Hans kamp for overlevelse, sult, sygdom. Men også en ubrydelig vilje til at leve og hvor venskab kommer til at betyde mere end man overhovedet kan forstå. Da krigen slutter og han skal i gang med at stable et forholdsvis normalt liv på benene igen. Vi hører om hvordan han selv får familie og børn. Og om hans indre kamp for at prøve at glemme da det går op for ham at han er nødt til at fortælle sin historie og den vej igennem hjælpe andre. Og hvordan han i en alder af over 100 år alligevel kan kalde sig for lykkelig. En tilstand man har svært ved at begribe at han kan føle, når han har været så meget igennem. Men hans livsglæde og kærlighed til familien bærer ham og sætter et godt punktum, hvor han også håber og ønsker at de kommende generationer finder ud af at penge ikke er nær så vigtige som familie og et godt helbred.

Det er en hård og voldsom fortælling og en livshistorie som man ikke kan undgå at blive berørt af. Han taler til sin læser som om man er hans nye ven og det er meget personligt og specielt. Men det gør også at man får en stor forståelse for hvilken personlighed der gemmer sig bag ordene. Og har man interesse for historie, krigshistorie med mere så vil denne bog være en fortælling som man ender med at sætte stor pris på. Og har man blot mod på at høre lidt om hvad dem der sad i koncentrationslejrene gennemgik, så får man det her serveret råt for usødet. Det er næsten frastødende men da det samtidig er så personlig en beretning, så føler man at det er et foredrag som man læser, hvor man næsten kan høre forfatteren fortælle selv. Det er virkelig svært at være upåvirket undervejs og det er ikke en beretning man lige glemmer.

En stor tak for at få lov til at læse om Eddie Jakus liv. Og en stor taknemmelighed over at han senere hen har fået et godt liv og har været i stand til at gøre noget for andre. Det er den følelse jeg som læser sidder med bagefter og jeg håber at han ved det betyder noget for folk, at han tør fortælle om de grufulde ting han har været igennem. For selv når han en dag ikke er her mere, så er det vigtigt at vi ikke glemmer hvad der er foregået.

Det er en bog som efterlader et kæmpe indtryk.

Anmeldereksemplar.

Lån bogen på biblioteket

Facebooktwittermail
Bedømmelse
Karakter