0 kommentarer

Det rådne af Ditte Maja Noach

af d. 29. juli 2021
Info
 
Sideantal

114

Udgivet

2021

ISBN

9788797199565

Udgave

1. udgave

 

Jeg kunne ikke stå for at anmelde en debuterende horrorforfatter, og da slet ikke når bogen er illustreret af John Kenn Mortensen. Jeg får helt lyst til at bruge omslaget som plakat. Samtidig står han for indledende tegninger til hver af de fem historier, små smagsprøver på de rædsler der følger…

For Det rådne er utrolig velskrevet horror med stort H, og det er absolut ikke for alle, men alle horrorfans vil elske den.

Efter en dyster prolog er det afsted til Helsingør, hvor alle historierne har deres udspring. I Jernbanehotellet følger vi Iben der besøger sin mor på plejehjemmet. Moderen kan ikke genkende hende, men Ibens kærlighed og længsel får hende til at lægge sig i hendes skød, og mens moderen aer hendes hår, falder hun i søvn, og da hun vågner er alt forandret…

En ualmindelig fængslende fortælling om savn og død med afsæt i græsk mytologi. Hvad er det helt nøjagtigt der sker ved Danserindebrønden? Samlet for bogen er at den flere gange giver flere spørgsmål end svar, i hvert fald hos mig, og jeg sidder stadigvæk tilbage med en undren og en foruroligende stemning, selv efter at have læst den to gange. Det er så fint, hvorpå Noach har brugt Helsingør og omegn, gamle myter og sagn samt asatro. I Den blå mannequin er det sagnet om Valdemar Atterdag der står som inspiration. Sammen med et par helvedshunde går enkemanden Peter tur ved Gurre slotsruin, hvor han er forvalter. Bliver sagnet til virkelighed, eller er det hele en drøm? Er det savnet efter sin kone der overmander hans følelser?

En særdeles stemningsfuld og dragende historie. Alene beskrivelsen af hans badetur i søen er så nærværende, at man føler kulden.

Den bedste historie er dog Lammets bryllupsfest, og den stiller sig ved siden af Silvestris Stegt flæsk (Tre, 2020), som en af de mest ulækre historier jeg har læst. Freja tager en tablet der sætter fødslen af sit meget nye foster i gang. Hun vælger at smide det udstødte i en nærliggende sø, hvor ænderne æder det. En kat holder hende med selskab. Da hun kommer på arbejde i børnehuset, hvor der skal slås katten af tønden, sker der noget meget gruopvækkende.

Ditte Maja Noach skriver overbevisende godt, ikke altid i et lettilgængeligt sprog, jeg var flere gange nødt til at slå et ord op, men det er på samme tid både smukt og fængslende. Jeg er vild med den måde hvorpå hun vender stemningen på hovedet, forandringen fra realitet til mareridt. Om det er efter søvnen, eller et rumskifte i et børnehus, en svømmetur eller efter et bizart samleje. Ligeledes står kontrasterne så skarpt i forholdet mellem hendes brug af oldgamle sagn og myter, som hun blander ind i nutidige emner som abort, savn, død, overgreb og utroskab. De to sidste emner optræder i Havtasken og Sorte Kristian. I den sidste spinder hun også en meget fin tråd til første historie.

Det er en ualmindelig flot debut! Jeg har svært ved at få armene ned, selvom flere af novellerne er virkelig dystre og kvalmende, så er de bare skrevet med et stort litterært overskud.

Jeg kunne godt forledes til at tro, at Ditte Maja Noach og John Kenn Mortensen ikke er født naturligt på denne jord, men simpelthen bare er trådt ud af et Hieronymus Bosch maleri!!

Anmeldereksemplar.

Lån bogen på Bibliotek.dk

Facebooktwittermail
Bedømmelse
Karakter