Forfatter Andrias Andreasen – Fem bøger jeg ikke glemmer

af d. 1. december 2021
 

Det var mine bedsteforældre og min oldemor, som præsenterede mig for bøgernes verden. Mine bedsteforældre, kirkefolk og ærbødige over for Vor Herre, fortalte bibelhistorier og sang lovsange. Oldemor, som var knap så gudsfrygtig, havde en gammel eventyrbog med krøllede bogstaver, hvor hun fortalte historier om Hans og Grete, Rødhætte – jeg tænker, at det må have været en bog med brødrene Grimms eventyr.

Som ung var jeg vild med tegneserier, allerede inden jeg kunne læse, og kastede mig over Anders And-blade, Tintin, Asterix og Obelix, Lucky Luke og et hav af andre. Vi havde et lille skolebibliotek, og jeg mindes hvordan jeg skovlede tegneseriehæfterne ned i min skoletaske og ikke kunne få nok. Senere fandt jeg vej til ungdomsblade og fantasy, og lod Tolkien blæse mig omkuld med hans fænomenale verden.

Jeg har altid gang i en bog, og pt. læser jeg Fjodor Dostojevskijs Forbrydelse og straf, som tegner sig til at være helt fantastisk. Bøgerne har altid været et vidunderligt frirum, og det er lidt af en opgave at udvælge 5 bøger, som har haft særlig betydning, og nær umuligt, at placere dem i en prioriteret rækkefølge. De udvalgte bøger står på min bogreol og er læst op til flere gange, dog er det år siden jeg sidst har åbnet dem.

1. De fortabte spillemænd – William Heinesen

Færøerne, hvor jeg kommer fra, vil altid have en særlig plads i mit hjerte, og der er ingen bedre til at beskrive dem end William Heinesen. Jeg vil gerne fremhæve sproget, som er helt fantastisk. William Heinesen skriver virkelig poetisk, og uanset hvilket af hans værker du læser, er det en fornøjelse at lade sig forføre af hans poesi. Dette er en af grundene til, at jeg elsker at fordybe mig i William Heinesens værker – alene sproget kan bringe mig hjem til det knortede landskab på Færøerne.

Dernæst er personskildringerne lige i øjet. Jeg er helt vild med den hellige sparekassesbestyrer Ankersen og hans afholdsforening, karaktererne er vidunderlige, skæve og sjove. Og til sidst, men ikke mindst, tilslutter jeg mig William Heinesens tanker om at Færingerne er et poetisk og musikalsk folkefærd.

Læs en anmeldelse af De fortabte spillemænd på bogrummet

  1. Stille terror – James Ellroy

Stille terror var inspireret af sagen om Tool box killers – to amerikanske seriemordere, som kidnappede, voldtog og torturerede og dræbte teenagepiger i det sydlige Californien i slut halvfjerdserne. Nu er det efterhånden en del år siden jeg læste bogen, men den var mit indspark til at begynde at læse krimier. Og så har jeg en særlig interesse for psykopater og seriemordere, – hvad er det som får mennesker til at gøre umenneskelige ugerninger? Det menneskelige sind er en interessant størrelse med alle dets krøllede og knudrede veje. Stille terror vakte min interesse for virkelighedens uhyrer, og motiverede mig til at læse en række biografier om Ted Bundy, Jeffrey Dahmer, Charles Manson og andre lignende karaktertyper. Jeg synes James Ellroys beskrivelse af seriemorderen Martin Plunkett i giver et interessant indblik i den kriminelles synsvinkel.

 

 

  1. Ondskaben – Jan Guillou

Ondskaben er sådan en fængende fortælling at det ikke kan undgås, at man lynhurtigt bliver revet med; bogen læser nærmest sig selv. Det er en fortælling som klart vækker ens retfærdighedssans, noget som ligger dybt indgroet i de fleste – ja, og nogen gange er vold den eneste løsning. Jan Guillou skriver også utrolig godt, og jeg glæder mig til at begynde på hans fortælling om det tyvende århundrede som står på min reol.

 

 

 

 

  1. American psycho – Bret Easton Ellis

Min bogreol består af en lang række amerikanske forfattere og en af dem er Bret Easton Ellis. American psycho gjorde et stort indtryk på mig – menneskets narcissistiske søgen efter anerkendelse og bekræftelse igennem materialisme og status, alt er en vare – inklusiv mennesker. Jeg har læst andre bøger af Bret Easton Ellis, og han har en særlig måde at beskrive sine karakterer og verden på, hvor alt bliver følelseskoldt og materialistisk, og det gør han virkelig godt.

Jeg synes slutningen af American psycho er genial, hvor fortællingen kombineres med en række usandsynlige hændelser, som gør en usikker på hvad der er sandt, hvor man begynder at tvivle på hvad der er virkeligt – måske foregår det hele i Patrick Batemans tanker.

Læs en anmeldelse af American Psycho på Bogrummet

  1. The Dirt: Confessions of the world’s notorious rock band – Neil Strauss 

Filmen The Dirt var en skuffelse, da den udkom for et par år siden. Bogen derimod er helt fantastisk – en tragikomisk biografi om rock bandet fra Los Angeles Mötley Crüe.

Udover bøger er musik min helt store passion. Jeg mener, ligesom Platon, at musik er den ultimative udtryksform – den giver universet en sjæl, den giver sindet vinger etc. Jeg elsker gode biografier over kunstnere, som har efterladt et betydeligt fodaftryk hos mig. Der er mange at vælge imellem, dog var det ikke så svært at vælge den som havde givet det største indtryk, den beskidte The Dirt. Den er velskrevet, og kommer langt ind under huden på alle bandmedlemmerne på godt og ondt. Fortællingerne er sjove, vilde og grænseløse, men nedenunder alt det kaos, bliver man også sørgelig til mode. Deres livsvilkår fremstår overfladiske, præget af dyb ensomhed, svigt og en konstant flugt, hvor man ligger bedøvet i sprut og stoffer. Som ung roterede deres LP’er ofte på min pladespiller derhjemme, hvilket sandsynligvis er grunden til min svaghed for netop dette band og valget af netop denne bog.

 

Om Andrias Andreasen:

Stammer fra Færøerne, men har boet i det Sønderjyske (Sønderborg) siden han kom dertil som ung. Har arbejdsmæssigt hovedsagligt været tilknyttet det socialfaglige område i et eller andet omfang. Debuterede i 2017 med “Lurian”.

Læs anmeldelser af Andrias Andreasens bøger på Bogrummet

Find Andrias her: https://www.andriasandreasen.dk/

Facebook: https://www.facebook.com/andrias.andreasen