Tjenerindens fortælling af Margaret Atwood

“Tjenerindens fortælling” er en fremtidsroman uden lyssværd og flyvende biler, men det gør den ikke mindre uhyggelig. En kvinde fortæller sin historie, som indbygger i det lukkede og strengt klasseopdelte samfund Gilead. Landet er styret af militæret, hvor alle andre har roller i forhold til dem. I Gilead er både kvinder og mænd delt op i funktionsbestemte klasser. Grundet generel nedsat fertilitet i befolkningen er de ”frugtbare” kvinder, som fortælleren, pillet ud, og fungerer som rugemaskiner tilknyttet militærfolk af højere rang og deres hustruer. Alles tøj er farvet efter deres funktion. Hustruernes er blåt, tjenerindernes rødt og husholderskens grønt. Verden er af lave. Der er ingen personlig frihed og som i de bedste militærdiktaturer kan man heller ikke i Gilead stole på nogen. Der er stikkere, kaldet Øjne, overalt.

Det er en knugende roman, fordi man sagtens kan se det ske. Der er mennesker i denne verden, som lige nu lever med total mangel på personlig frihed. Det virker ekstra stærkt, fordi forandingerne i Gilead er sket mens hovedpersonen var voksen. Hun har kendt til en anden tid. En som vores, hvor hun ikke var slave men fri.

Lån bogen på biblioteket