0 kommentarer

Tilbage til æblerne af Janina Katz

af d. 4. juli 2010
Info
 
Forfatter
Forlag
Genre
Sideantal

83

Udgivet

2010

ISBN

978-87-7456-746-2

 

“Tilbage til æblerne” er en utrolig barsk digtsamling – så er det sagt! Døden og menneskets skyggesider bringes gang på gang frem i lyset….men på en meget smuk måde. Samtalerne Janina Katz fx har med sit gudbarn afslører de mange dilemmaer voksne kommer i, når de taler med børn; når de kommer til at sige noget forkert og dummer sig. Men de viser også den barnlige tankegang fra den anden side og den uskyld, som voksne kan have svært ved at håndtere. Især hvis de har oplevet noget rigtig slemt som fx jødeforfølgelsen. En anden grim side af mennesket (dvs. også af den lidt rødmende læser) er den måde vi tænker om vores venner på. Den måde vi kan ønske os at være alene fra dem og at de ville lade være med at kontakte os, når de har problemer og vi ikke har tid. Og så pludselig er de der ikke mere. Det samme kan man føle i forhold til sin familie, men som Katz ironisk tilføjer “gudskelov befinder jeg mig i den gunstige situation, at jeg ingen familie har”.

Denne lidt ironiske tone finder man også senere i “Tilbage til æblerne”, hvor Katz skal svare sin døende ven på om hun vil gøre ham med selskab af og til: “Jeg sagde ja; selvfølgelig ville jeg gøre det. Før eller senere må man jo vænne sig til, at andre dør…”. Heromkring ændrer digtsamlingen karakter. Det ændrer sig fra at være poesi til at være prosa og fortæller herefter små historier om jødiske folk og deres triste skæbne. Det er velskrevet og rørende, men det bliver dog lidt for meget for mig med alle disse anekdoter. Kvaliteten falder desværre i mine øjne jo længere hen i digtsamlingen man kommer. Ikke at det ikke er spændende og smukt at høre om disse personer, men det rører mig simpelthen ikke nær så meget som poesien.

Alt i alt er det en fin digtsamling, men hvis den skulle have mere end 3 stjerner, skulle den have holdt sig til den poetiske stil hele vejen.

Lån bogen på bibliotek.dk

Bedømmelse
Karakter