Tidsmaskinen af H.G. Wells
125
2010
978-0-575-09517-5
The Time Machine
Fortællingen om The Time Traveller der vil udforske fremtiden og bevise eksistensen og evnerne for sin maskine er basen for hele denne historie. Det er en spændende historie i den forstand at den handler om at bevise sin videnskabelige teori, i en tid hvor alle mennesker ikke vil eller kan tro på dig. Man kan næsten mærke protagonistens desperation hele historien igennem for at få sine venner og kollegaer til at tro på ham. Selv da han har fortalt hele sin fantastiske (og utrolige) historie nærmest nægter de at tro på ham.
“I know”, he said after a pause, ”that all this will be absolutely incredible to you. To me the one incredible thing is that I am here tonight in this old familiar room, looking into your friendly faces and telling you these strange adventures.” He looked at the medical man. ”No. I cannot expect you to believe it. Take it as a lie – or a prophecy. Say I dreamed it in the workshop. Consider I have been speculating upon the destinies of our race until I have hatched this fiction. Treat my assertation of its truth as a mere stroke of art to enhance its interest. And taking it as a story, what do you think of it?”
Der ligger så mange undertoner i den her historie som man kan tage fat på; selve kritikken af samfundet i det hele taget ligger lidt og dulmer hele vejen igennem og selve beskrivelsen af de to forskellige arter som menneskeheden åbenbart udvikler sig til er noget så overkarikeret at det kan virke komisk, men hvis man vender og drejer dem får man et helt andet billede.
Wells’ sprog overraskede mig faktisk til trods for at den er fra 1895 hvor sproget måske ville forekomme besværligt og gammelt, men udover enkelte ord slog det mig slet ikke som gammelt på nogen måde. Derfor var den også dejlig nem at læse; kapitlerne var korte og jeg nærmest fløj igennem bogen og den spænding der blev skabt imellem folket Eloi og Morlock. Jeg føler dog stadig at der kunne være blevet gjort mere ud af den konflikt mellem Eloi og Morlock – den har meget mere potentiale. Det samme gælder hele tidsrejseideen, der kunne udfolde sig i mange flere historier, men så ville historien alligevel ikke være den samme. Slutningen taget i betragtning kunne der sagtens komme flere fortællinger, men det kom der jo aldrig.
Alt i alt er ”The Time Machine” en af de gamle klassikere som jeg syntes er et godt sted at starte hvis man vil læse nogle af de allerførste dystopiske fortællinger, som ikke bare har unge som målgruppe. Hvis man kan lide tidsrejse i det hele taget vil jeg anbefale den.
(bogen er læst på engelsk)
