449
2026
978 87 7641 155 8
Nådeskudd - oversat af Allan Hilton Andersen
1. udgave
“More is more, Harry,” siger den kyniske morder smilende til vores helt i slutningen af Jo Nesbøs spritnye Harry Hole-roman “Nådeskud”.
Vedkommende, af den altid sensationshungrende presse tituleret Filmmorderen, har læsset det ene bestialske mord efter det andet ind i et spekulativt filmprojekt kaldet “Final Cut”. Blodet flyder i stride strømme, og antallet af mulige drabsmænd og -kvinder har undervejs været overvældende; til sidst må selv den mest vedholdende læser opgive at gætte med på, hvem overskurken er, for den 66-årige norske stjerneforfatter er i sit mest drilske hjørne.
Den eminente krimisnedker sparer som sædvanligt ikke på effekterne, og langt hen ad vejen er “Nådeskud” da også voldsomt spændende, skrevet med et overblik og en psykologisk indlevelse, som er få skribenter forundt. Persongalleriet er sjovt og farverigt, ikke mindst de mange selvoptagne filmfolk – skuespillere, instruktører, klippere, gaffere, ja, sågar en grip – der dybest set er historiens egentlige hovedpersoner. Man aner, at Nesbø har fået et intimt indblik i branchens noder og unoder under filmatiseringen af hans egne romaner.
Men! Nesbø skulle ikke have lyttet til sin hovedskurk, der er bimlende afsporet. “Less is more,” hedder det retteligt – få, velvalgte virkemidler vil oftest give det bedste gys. Hjernemasse med hjernemasse på er en amerikansk overflodstankegang, som virker malplaceret i såkaldt Nordic Noir.
Vist gyser man, når den afdankede skuespillerinde med egne øjne kan følge det snurrende bor, der ubønhørligt smadrer gennem hendes tænder og videre ind i hovedets bløddele. Vist ryster man chokeret på hovedet over ideen om at få en granvoksen mand til at skære lunser ud af sin egen krop. Og jow, den dér med at spænde en stakkel op mellem to træer og derefter skære halsen over på ham bagfra er skam også tilpas ækel til at gå an. Men der dynges hele tiden mere på, og til sidst går man sgu lidt død (!) i blodrusen. Så spændende og mystisk det end er.
Til gengæld bliver vores helt og antihelt, pensioneret kriminalkommissær Harry Hole, et bedre og bedre bekendtskab med alderen. Han kæmper fortsat mod flaskens onde ånd, men har som modgift fået sig en dejlig søn med en spøjs talefejl samt en rar, men kompliceret plejesøn – sidstnævnte, Oleg, er hans livs kærlighed Rakels afkom, der nu selv skal tjene sine sporer i politiet (nyt sidekick, Nesbø?).
“Nådeskud” er en veldrejet thriller og whodunnit-mysterium i samme moment – et must for krimifans i almindelighed og Harry Hole-buffs i særdeleshed. At den er lidt for overlæsset med gode sager, gør ikke eftersmagen ringere.

