491
2025
9788727145952
1. udgave, 1. oplag
Hvordan laver man en anmeldelse over en bog, hvor man fra starten ved, at hovedpersonen er død. Et menneske af kød og blod. Et menneske med drømme og et stort hjerte for sit fædreland. En bog der starter sådan her: ”Ivan døde klokken halv elleve om aftenen. Han var på en hemmelig operation med en specialstyrke i den ukrainske hær et sted nord for Kharkiv i det østlige Ukraine og gik ind i en snubletråd, der udløste en mine. Eksplosionen slog ham ihjel på stedet”.
Ivan er en meget forstemmende bog og som læser sidder man ydmyg tilbage med stor kærlighed til Ivan og til Kristian Husted, der har formået at få så meget ned på så få og dog hele 491 sider. Bogen maner til eftertænksomhed, og flere steder undervejs bliver også forfatteren i tvivl om, om han gjorde det rigtige i forhold til sin ven Ivan. Det er stærk læsning, for hvornår handler vi efter hjertet, og hvornår tøver vi for ikke at blive rodet ud i noget.
Kristian Husted møder Ivan første gang i 2015, da Kristian sidder i Center Sandholm under dække af at være iransk asylansøger ved navn Vahid. (Kristian har skrevet bogen ”Vahid”, hvor han rejste fra Lesbos til Danmark med flygtningestrømmen for at afdække, hvordan det var at være flygtning. Rigtig god bog, der kan anbefales!)
Ivan har søgt om at få asyl i Grønland, men det viser sig ikke at være let, da Danmark og Grønland ikke har afklaret, hvem der har ansvar for hvad i en sådan situation. Systemer og regler skurer mod hinanden, og det tager hele 3 år, inden Ivan kan komme til Grønland, hvor han finder et job og en grønlandsk kæreste. 3 år i asylcentre på bittesmå værelser med angst og uvished. Man græmmes over forholdene og mærker fortvivlelsen og vreden over at man er prisgivet andre mennesker. .
Da Rusland invaderer Ukraine i februar 2022 beder Ivan Kristian hjælpe sig med at skaffe papirer til at komme tilbage og kæmpe for sit fædreland. Kristian prøver uden held at tale Ivan fra det.
Kristian Husted har skrevet bogen ud fra sit personlige venskab med Ivan og gennem samtaler med Ivans familie. Forsidebilledet er Ivans pas med hans billede og to granathuller.
Jeg måtte lægge bogen fra mig flere gange, den var tung at læse, men jeg vil anbefale den rigtig meget, for her får man sat et ansigt på et af de mennesker, man hører om i fjernsynet.
Tak Kristian Husted.

