Et system så storslået at det blænder af Amanda Svensson

Et system så storslået at det blænder tager sit udgangspunkt ved fødslen af trillingerne Clara, Matilda og Sebastian. Ingen er sikre på rækkefølgen, for det første barn hjerteslag satte ud og resten var forvirring og kaos.

Mange år senere er det tre søskende rejst til hver deres del af verden, alle dybt påvirkede af at Violetta, Sebastians kæreste gennem ni år, iscenesatte sin egen død og hængte sig i en dørkarm i sin lejlighed som en tydelig rekonstruktion af hendes yndlingsmaleri.

Clara, den forsigtige og bange journalist er på Påskeøen, hvor hun under dække af at ville skrive en historien, ønsker at mødes med klimabloggeren Jordan, der tidligere er blevet forladt af Matilda. Clara møder den kaotiske Elif og for en person som Clara, der tydeligvis forsøger at tøjle sin angst med systemer, er det ret dramatisk. Claras hang til systemer beskrives fint mange steder, men her tydeligst:
”Ikke et menneske, ikke en parasol, ikke et eneste ispapir så langt øjet rakte, hvilket var langt, eftersom havet begyndte hvor sandet sluttede, klart, enormt, skummende af bølger så perfekte at de fik Clara til at tænke på Fibonaccital og sneglehuse og en solsikkes tunge hoved lige inden det slipper sine kronblade.”

Matilda er taget til Västerbotten med sin kæreste Billy og hans datter Siri. Det er svært for Matilda at være ved havet, hun har synæstesi og får hovedpine af farven blå i alle nuancer. Samtidig slås hun med en ny ukendt farve, der hele tiden dukker op og en mor, der virkelig har brug for at få lettet sit hjerte.

Sebastian, som er den eneste af trillingerne, der kan rumme kaos er paradoksalt nok blevet headhuntet til et arbejde af mystisk karakter på London Institute of Cognitive Science, hvor han er underlagt et system, som på ingen måde giver mening. Sebastian selv siger om Violetta og sig selv:

”Han kunne leve med at snuble gennem livet son en uheldig tilfældighed. Han kunne leve med ikke at lave kontrol, ja faktisk kunne han godt lide det. Han kunne lide at være et spejl for andres ønsker og begær, der var en frihed i det – at følge strømmen, uden dagsorden, gøre andres lykke og ulykke til sin egen. For Violetta havde det været anderledes. ”

På instituttet møder Sebastians chefen for det hele, han møder Travis, en brilliant forsker, der er meget optaget af at finde meningen med det hele, og forskningsoblektet Laura, hvis verden er blevet to-dimmensionel, hvilket er ret uheldigt, når man er scenegraf og ikke længere har rummelig sans. Travis er fuldt ud overbevidst om, at Laura og Sebastian og deres uetiske, sexuelle relation er KORRELATET, den sidste nøgle som der mangles, for at puslespillet kan samles og meningen med det hele findes.

Corrigan, chefen for det hele er af  en ganske anden overbevisning og sætter på bogens 10 – 15 sider spot på, hvad der må siges er være det helt store omdrejningspunkt i bogen. Det vil jeg dog overlade til senere læsere selv at glæde sig over, samtidig med at jeg finder det oplagt at sige, at det i min optik er værd at hæfte sig ved at titlen er Et system…… og ikke systemer.

Bogen Et system så storslået at det blænder kildrede min hjerne, det var faktisk rart at opleve igen.

Lån bogen på Bibliotek.dk