The Exorcist af William Peter Blatty

Få romaner har været så indflydelsesrige på horrorgenren som William Peter Blattys The Exorsict fra 1971. Romanen satte sig dybt hos læserene dengang, og må i dag regnes for en af genrens første rigtige bestsellere. Romanens sejrsgang skyldes for det første at; Blatty besad  en fantastisk evne som forfatter, og han formåede at skabe en historie der var så mørk og gennemsyret af håbløshed, at den påvirkede alle, da den udkom. For det andet så blev bogen filmatiseret i 73, og filmen blev en ligeså massiv succes. Filmen blev næsten en myte, da der gik flere historier om at den blandt andet var skyld i en række spontane aborter og djævlebesættelser blandt publikum.  For det tredje så skyldtes popularitet at Satan/djævle var et hyppigt brugt tema op gennem 60’erne, ikke mindst efter Ira Levins roman Rosemary’s Baby(mere om den i en kommende anmeldelse) udkom i 1967 og høstede strålende anmeldelser. Også den blev fulgt op af en en filmatisering, og takket være den så blev djævle og det okkulte hot i Hollywood. Men det er en helt andet historie. Nå, tilbage til The Exorcist. 

Min første tanke var, at romanen sikkert ikke behøvede noget yderligere referat. Men nuvel, her kommer det. Chris MacNeil er skuespiller og bor med sin datter i en midlertidig bolig i Georgetown , Washington. Arbejdet og karrieren fylder meget for Chris, og derfor opdager hun ikke at datteren, Regan, begynder at ændre sig. Hun bliver mere og mere syg, men de lokale læger kan ikke gøre noget for hende. De kan simpelthen ikke identificere årsagen til hendes sygdom, hvilket efterlade Chris en modløs, men ret desperat position. Til sidst aner Chris ikke sine levende råd, og kontakter spontant en præst. Pater Damien Karras, som præsten hedder, indvilliger i et at hjælpe Regan. Men hverken Damien eller Chris har nogen anelser om, hvad de er oppe imod, og langsomt bliver deres situation værre og værre.

Som nævnt ovenfor så blev The Exorcist ikke bare en bestseller, den blev et fænomen indenfor litteratur. Handling er holdt rimelig enkelt, og til tider kan man som læser godt undre sig lidt over, hvor historien egentlig er på vej hen. Det skyldes at Blatty bruger en masse tid på at skildre situationernes udvikling, og har fokus på at gøre det langsomt, så spændingen stiger indtil de sidste chok springer ud efter læseren.

Wiliam Peter Blattys mestervæk er en af mine egne absolut favoritbøger, og den bør læses af alle der elsker gysere. Hvis de altså tør.

Lån bogen på biblioteket