Gerd: Det tyvende Aarhundredes Kvinde af Thit Jensen

Gerd har mistet sin mor. Nu lever hun alene med faren, der er Pastor på øen Fur, med husholdersken Marianne og med et utal af unge kvinder, der på skift responderer på farens ansøgninger om en lærer til datteren. Udfordringerne er, at han i opslaget anfører, at han er enkemand og at man skal tage sig af hans unge datters uddannelse. Det lyder ikke i mine ører som en ægteskabsannonce, men ikke desto mindre læses den som sådan af de unge kvinder, der hurtigt fravristes modet i mødet med den skrækkeligt kedelige ø og den lige så skrækkeligt korrekte og følelsesmæssigt utilgængelige Pastor. Endnu en udfordring for de unge kvinder er Gerds lynende intelligens og lærevillighed. Gang på gang sættes hun i gang med skriveopgaver eller skalaer eller læsning, og gang på gang påstår hun at have øvet det påbudte antal gange med en hast, der ganske simpelt ikke kan begribes af lærerinderne. Og netop et sådant møde med omverdenes mistro bliver skælsættende for den unge Gerd:

“Gerd tænker.
Hun sagde “ved Gud” på at hun havde spillet sine Skalaer!
Og hendes Far troede det ikke.
Han troede det ikke!
Det staar stille i hende endnu.
Han troede det ikke.
Kan man da sige “ved Gude” paa en Løgn! – Det maa man altsaa kunne!…..
“Ved Gud” var ligesom hele Himlen og Gud paa sin Trone og alle Englene og ens egen evige Salighed i Pant.
Og nu er det faldet ned.
Altsammen.
Pantet er ingenting værd.”

Gerd er røstet i sin grundvold. Så da hun senere møder en ung doktor, der ganske vist ikke er Ham, den endnu ukendte, som hun ved at hun engang skal giftes med, er det nemt for ham at prikke til hendes tvivl om Gud. Gerd beslutter sig med den unge kvindes stålsathed for at beholde sin egen Gud, der ganske vist afviger en smule fra farens og kirkens. Og så faren nok så fint konstaterer, så er det tid til, at de to begynder at tænke hver for sig.

Senere endnu møder Gerd den unge Bull, kapallan ved farens kirke, og de to forelsker sig hovedkulds i hinanden. Så meget mere hjerteskærende er det, at de to, trods denne forelskelse, ikke formår at rumme hinanden med deres respektive tanker og forventninger til livet. Gerd bryder forlovelsen og drager ud i verden “For at blive en mand.”

Anderledes formår hendes forlovede ikke at se på hendes handling, for hvad vil en ung, køn og intelligent kvinde på med egne holdninger og tanker, når hun kan blive gift og leve trygt og lykkeligt på sin barndomsø?

Det er så befriende, at Thit Jensen ikke er forfaldet til blot at gøre den forlovede til et monster. Han er en forelsket, velvillig og til tider kærlig mand, der ganske simpelt ikke forstår kvinden Gerd. Hun er alt for langt mentalt fra det han kender, og fra det fremherskende kvindesyn på den tid til at han kan begribe hendes drømme.

Gerd er et overordentligt velskrevet portræt af et barn, der i løbet af bogen bliver til en ung selvstændig kvinde, hvis syn på sit eget værd og sin rolle i livet ikke kan rummes af menneskene på den lille ø, og derfor rejser hun. Det er fortællingen om en far, der trods en stor kærlighed til sin datter, slet ikke formår at se den kompleksitet hun rummer og det er fortællingen om et barn, der i lang tid gør vold på sig selv, for at prøve at leve op til farens syn på hende. Og til sidst er det desværre også historien om en ung, voldsom forelskelse, der trods gode hensigter ikke formår at give plads til de forelskede individer.

Selvom Gerd er skrevet i 1918, er den en fængslende og velskrevet udviklingshistorie og samtidig et skarpt billede på samfundet og kønsrollemønstrene på den tid.

Lån bogen på biblioteket