Brændende piger af C. J. Tudor

Jack er præst. Hun bor alene med datteren Flo, der er noget så sjældent som en ordentlig teenager. Jack bliver forflyttet på grund af en skandale i den kirke, hvor hun arbejder, og pludselig befinder hun og Flo sig i en udørk af en landsby, som desværre viser sig at være lidt mere spændende end først antaget.
Sideløbende med at Jake og Flo forsøger at optrævle, hvorfor i alverden de ser brændende piger på kirkens grund, møder vi en ung mand med massive vredesproblemer. Det er en yderst forståeligt, taget i betragtning af, at hans mors go to straf metode overfor ham og søsteren har været at de skulle i brønden.
Yderligere præsenteres læseren for Merry og Joy, to unge piger, der forsvandt fra Sussex engang i 1990’erne.

Alle de tråde er det selvsagt vanskeligt at holde styr på for Jake, der endda viser sig, at have helt unikke forudsætninger for at forstå tingenes rette sammenhæng. Endnu sværere er det for mig som læser at bevare overblikket. Det lader dog til at være en trend indenfor krimi / thriller genren at vi skal trækkes godt rundt i manegen og først til allersidst, forstå hvordan det hele hænger sammen.

Hvis jeg ser bort fra dette aspekt står jeg dog tilbage med nogle yderst relevante temaer.

Kirken. Brændende piger leverer en lammende kritik af visse religiøse skikke, samt skildringen af en udpræget dobbelt moral, hvor selv præster og “rettroende” er villige til at gå til ekstremer for at opretholde facaden. Som læser står jeg tilbage med et inderligt ønske om at det hele bare var det pure opspind, selvom det med informationssamfundet er umuligt. Overgreb har fundet sted, også i kirkeligt regi.

Ondskab. Findes umotiveret ondskab? Er der mennesker, som uden en fortid der kan motivere (ikke legalisere) deres handlinger, ganske enkelt har lyst til at skade andre? Jeg kommer desværre ikke helt ind i det indre på de to rendyrkede onde mennesker, som der for mig at se er i denne bog. Men jeg har en fornemmelse af, at C. J. Tudor mener, at rendyrket ondskab findes.

Kriminalitet. Er alle mennesker i stand til at begå selv alvorlig kriminalitet, så som mord, hvis det er nødvendigt? Hvem skal vurdere, om det, når alt kom til alt, var nødvendigt? Kan kriminalitet så som mord, overfald, hindring af efterforskning…. retfærdiggøres? Lad os sige, at der begås overgreb imod et barn, retfærdiggør dette at barnet eller nære relationer tyr til selvtægt? Og hvad nu, hvis folk, der ikke engang er i relation med den skadeslidte tyr til  selvtægt? Indrømmet, den sidste spekulation er ikke nævnt i bogen, men ikke destro mindre dukker den op i mig som læser.

Trods forvirring og kronologi og en personskildring, der nogle gange er lidt tynd, står Brændende piger tilbage som en bog med yderst relevante og interessante problematikker og den er derfor yderst læseværdig.

Lån bogen på biblioteket