0 kommentarer

Stort uheld i Champignac af Tome og Janry

af d. 12. december 2020
Info
 
Sideantal

46

Udgivet

1993

ISBN

87-562-6128-4

Originaltitel

Le rayon noir, tegnet og skrevet af Tome & Janry ; farvelagt af Stephane de Becker ; oversat af Per Vadmand ; tekstet af Rebecca Løwe
Splint & Co., 39

Udgave

1. oplag

 
I 1993 slap Carlsen Comics fra noget som sikkert ville koste skalpe i dag; de udgav det 39. album om Splint, hvor Grev Champignac har opfundet en lysstråle der gør hvide mennesker sorte. På film er andre sluppet fra samme spøg senere hen, se bare filmen ‘Tropic Thunder’, hvor Robert Downey Jr. er sort og taler som en ‘brother’. Men i krænkelseskulturens 2020?
Idéen bag galskaben er at sætte spot på racismen, at bruge serien til mere end bare fis og ballade. Lige fra Tome og Janry overtog serien har de ladet den træde nye spor. Således har Splint og Kvik været i Australien, rejst til både fortid og fremtid, besøgt USA og Moskva og bekæmpet mafiaen begge steder. Det er der kommet en semi-fast bifigur ud af i den Marlon Brando-inspirerede mafiaboss Vito Cortizone, en mand der altid er plaget af uheld. Mafiosoen Vito ankommer til Champignac med en fangetransport, hvor han indsættes i arresten og venter på afhentning. Nogenlunde samtidig er vore helte ankommet til slottet, hvor de skal holde ferie mens greven tager afsted for at mødes med en kollega. Greven har opfundet en lampe, der angiveligt ikke virker. Men knap er greven afrejst, før Splint får placeret sig foran lampens lys, og så går alt i sort. Og i arresten sidder mafiosoen og ser en mulighed for at skifte hudfarve og slippe fra ordensmagten.
Lampen bliver stjålet og ender den med at skabe kaos på byens torvedag. Pludselig er den gængse frisure blandt torvegængerne afrohår og stemningen på kogepunktet. Koner kan ikke kende deres mænd, landmænd vil ikke kendes ved deres sorte køer osv.
Det er en ret skæg historie, og ved først at introducere Champignac som den rene idyl hvor alle kender alle, tegnes satiren og situationskomikken gedigent op, efterhånden som flere og flere skifter hudfarve og alt ender i fjendskab og kaos.
Samtidig er det en historie der adskiller sig fra Tome og Janrys andre ‘splinter’, komikken er mindre actionpræget, det er faktisk tættere på Franquin end nogensinde før. Eller siden.
Facebooktwittermail
Bedømmelse
Karakter