0 kommentarer

Fantommanden af Christine Jønck

af d. 13. december 2020
Info
 
Sideantal

343

Udgivet

2020

ISBN

9788797010778

Udgave

1 udgave 1 oplag

 

Nogle forbrydelser er bare evigt aktuelle, og giver selv mange år efter grundlag til spekulationer og ideer om hvad der er sket. Det gælder for eksempel drabet på Stine Geisler, dobbelt mordet på Frederiksberg samt mordet på Marie Lock-Hansen også kendt som Højbjerg-mordet. Det er netop dette sidste mord som kriminalromanen Fantommanden af Christine Jønck handler om.

Jeg vil ikke gøre så meget ud af selve handlingen, da det jo er et kendt mord der er tale om. I stedet vil jeg gerne sige noget om den måde bogen er bygget op på Christine Jønck bruger rigtig meget tid – og god tid – til at beskrive fantommanden, hans familie og den tid vi befinder os i. Således bliver det ikke bare en krimi i gængs forstand, det bliver også en beskrivelse af en dysfunktionel familie og de psykologiske mekanismer der bevirker, at den holder sammen mod al sund fornuft. Lige som det er også et glimrende billede af Danmark under koldkrigen, vi fornemmer de spændinger der var og angsten for at blive taget på sengen hvis russerne skulle komme. Jeg kan fint genkende meget af det skrevne, så det er lidt af en tidsrejse at læse bogen. Selve bogen er velskrevet og i et sprog der er meget behageligt at læse. Men fornemmer også at selv om det er delvis fiktion, byggende på et konkret drab, så har Christine Jønck ud over samtaler med den formodede drabsmands kone, gravet sig ned i det materiale der har været tilgængeligt om Marie Lock-Hansen. Om tingene har forholdt sig som Christine Jønck beskriver, vides af gode grunde ikke, men tanken er interesant. Bogen slutter med et glimrende efterskrift, samt en fin lille litteratur liste. I disse tider hvor koldkrig igen er kommet på tale og vi kører retssag om russisk spionage i Danmark, må man sige at bogen trods det historiske er høj aktuel. En glimrende bog i en mørk tid, hvor læsning  er en god måde at isolerer sig på. Kan kun anbefales.

Bogen er et anmeldereksemplar tilsendt af forlaget Roots & Wings, hvilket dog ikke har påvirket min bedømmelse af bogen.

Lån bogen på biblioteket

Bedømmelse
Karakter