0 kommentarer

B´LÆST af Christoffer Zieler

af d. 22. juli 2025
Info
 
Sideantal

144

Udgivet

2025

ISBN

978-87-7588-076-8

Originaltitel

B´LÆST

Udgave

1. oplag

 

Samfundskritikken hagler ned. Generaliseringer flyver rundt. Intellektuelle og bumserne får en opsang. Politikerne bliver ristede. Der er med andre ord ingen der går fri her. Christoffer Zieler har her fået samlet nogen af sine striber i et værk som man ikke kan overskue at læse på en gang. For det første er formatet besværligt at sidde med, for det andet er det til tider svært at læse skriften og de mange detaljer bliver overvældende. Man læser derfor måske en enkelt eller to striber og så ligger man bogen fra sig, indtil man igen har mod på eller overskud til at læse lidt mere. Der er så meget at forholde sig til undervejs. Noget er komisk, noget er hårdt, noget er ude på et overdrev. Men at der er tanke bag er man ikke i tvivl om og det er et meget interessant værk, hvis man ikke er sart. For man skal kunne tåle at blive gjort lidt grin med lige meget hvem man er. Og ikke mindst skal man kunne tåle holdninger som man måske ikke selv har. Her bliver gjort noget satirisk ud af alt fra racisme til ligegyldighed – fra klasseforskelle til generationskløfter. Det er virkelig mange emner man når rundt om og man skal have et åbent sind for at forstå det hele, især når der stilles spørgsmålstegn ved de ting som mange af os måske knap nok tænker over i det daglige virke.

Har sjældent læst noget der minder om dette værk og det kan jo i sig selv noget, nemlig skille sig ud. Men det er samtidig ikke noget for alle, for man skal være sarkastisk tænkende og ikke krænkelsesparat, hvis man virkelig ønsker at få mest muligt ud af disse striber. Det er sjovt på den ufede måde, alt efter hvem man spørger her.

Anmeldereksemplar.

Lån bogen på biblioteket

Bedømmelse
Karakter