Varmen fra min lillebitte krop af Kirsten Juul Nielsen

Børn er nogle små tyve

De kommer og så stjæler de dit hjerte

De stikker deres vidunderlige barnehænder lige ind i dig og så tager de det

Haps siger de og du får det ikke igen

Du kan lige så godt give op med det samme

Det hjerte tilhører ikke dig længere

Mor siger det slår for en anden nu (s.32)

”Varmen fra min lillebitte krop” er en fængende samling af kortprosatekster af Kirsten Juul Nielsen, som udkom på forlaget Gustav i marts i år.

Læseren føres ind i grænselandet mellem mor og barn – et voldsomt sted med stærke følelser af kærlighed og besiddertrang. Et land med udviskede grænser, hvor det er svært at vide, præcis hvor den ene holder op og den anden begynder.

Grænseløsheden afspejles helt ned på sætningsplan, hvor den normale tegnsætning visse steder er gledet ud. Vendingen ”Mor siger” anvendes uden adskillelse fra det, der kommer efter. Dermed glider ”Mor” sammen med sine ord – som to sider af samme sag. Hvor holder mor op? Og hvor begynder lytteren – den, som spejler mors ord? Det er uklart, og moderstemmen opleves – også af læseren – som invasiv og altopslugende.

Indholdsmæssigt bevæger digtene sig fra pudsige/charmerende udtryk for en mors forelskelse i sit barn (som eksemplet ovenfor) til det intimiderende, hvor moderkærligheden bliver altfortærende:

Mor kunne godt få lyst til at slikke på mig

Lige et hurtigt slik i håret

I en af de buttede håndflader

Slurp

Mor griner bare af min fjollede mor

Mor var godt nok et stort, smeltet moderdyr (s. 24 og bagsiden)

Formmæssigt falder bogen i tre hoveddele. Første og sidste del har korte, talesprogsagtige tekster, hvor mors ord og handlinger gengives i digtform (som de viste).

Midterdelen består af refererende tekster, der anfører, hvad mødre i blogs og avisindlæg har skrevet om moderskabets udfordringer. Det drejer sig om alt fra at have et barn med sygdomme/handicaps – og f.eks. savne fysisk kontakt med sit barn – til at ønske et barn af et andet køn, være på barsel, have skuffede drømme og forventninger o.m.a. Mest grotesk er måske den sidste tekst, hvor en mor vil arrangere en fest, der minder om et bryllup, for sin 4-årige døende datter. Fordi hun lige efter barnets fødsel havde lovet den nyfødte et fantastisk bryllup, når hun blev stor. Projektet fremstår bundet op på moderens ønsker, drømme og behov i langt højere grad end på barnets.

Hermed er vi fremme ved et grundtema i samlingen, hvor moderskabets problematik bl.a. skildres som dét at adskille sig selv og sine egne ønsker/behov fra barnets. Indirekte ser vi, hvordan barnet som udgangspunkt ikke er i stand til at adskille sig og er prisgivet ”moderdyret”. Barnet er til stede som en container for ”mor”, og nødvendigheden af, at nogen (mor!) ser og hører barnet på dets egne præmisser træder frem.

Som læser kommer jeg også til at tænke på, hvordan en mor ofte har et ekstra barn at skulle tage sig af – udover sit afkom – nemlig sit eget ”indre barn”. At dette langt fra lykkes lige godt, afspejler sig f.eks. i digtet om en drøm, som ”mor” har haft:

Mor stod ude på spidsen af en lang badebro

Mor havde to små børn

Den ene faldt i vandet

Mor siger og så faldt den anden pludselig også i vandet

Mor kunne kun redde den ene (s. 104)

“Varmen fra min lillebitte krop” er en vedkommende og interessant samling. Min eneste anke kunne være, at teksterne næsten læser sig selv for let. Jeg savner, at noget får mig til at standse mere op og fundere undervejs – men så igen: man kan næppe anklage en bog for at fange sin læser. Og refleksionen behøver ikke stoppe, når sidste blad er vendt.

Kirsten Juul Nielsen er cand.mag. i dansk sprog og litteratur og arbejder som kordegn. Hun debuterede i 2021 med en samling af systemdigte.

 Lån bogen på biblioteket