315
2025
9788743403463
1.
Professor Gunn Haven har fået delvis skriveorlov fra sit arbejde på universitetet. De fleste dage tilbringer hun nu i sit lille arvede hus i et område, hvor man skal lidt op i højderne for at se de nærmeste naboer. Planen er, at hun skal skrive en bog om sin forskning i gammaglimt, og hvordan de kan bruges til at lære noget om det tidligste univers. Det kniber dog lidt med arbejdsmoralen. Området skal traves tyndt, naboerne begynder at komme på visit, og tankerne vandrer ofte mod den unge studerende, hun har haft under sine vinger, men nu har sendt afsted ud i verden på en modenhedsrejse.
Vores hovedperson er sær og eneboer-agtig. Vi kommer helt ind i hovedet på professor Haven og hendes skæve tankegang. Men ind på livet af hende kommer læseren ikke. Og lige så fremmed Gunn føler sig i forhold til andre mennesker, lige så fremmedartet virker hun på læseren. Hendes forståelse for menneskelig interaktion virker mildest talt ubehjælpsom, og jeg får lyst til at give hende, hvad hun tilsyneladende gerne vil have: fred fra mig.
Dorthe Nors skriver altid godt. Novellesamlingen ’Kantslag’ (2013) var vild og humoristisk og romanen ’Spejl, skulder, blink’ (2016) om Jytte, der ikke kan finde ud af at skifte gear – hverken i bil eller livet – er skøn læsning.
’Spænd’ får mig først rigtig involveret i sidste tredjedel. Eftersom hovedpersonen går op i universet og som professor selvfølgelig ved vildt meget om emnet, fyger det med astronomiske navne og begreber. Jeg forstår ikke halvdelen og – og det ikke så godt – jeg er heller ikke interesseret. Min fornemmelse for hovedpersonen er så vag, at jeg har svært ved at holde interessen fanget, og der sker simpelthen for lidt udenom Gunn til at det kan opvejes.
Romanen får 3 stjerner for sproget og det psykologiske portræt af hovedpersonen. Jeg ser stadig frem til at læse med næste gang Nors udgiver noget.

