0 kommentarer

Porcus af Kim Hundevadt

af d. 20. april 2025
Info
 
Sideantal

381

Udgivet

2025

ISBN

9788740094817

 

En af Danmarks største svineproducent er forsvundet og tre uger efter modtager journalisten Michael Moll en kuvert med foto af svineavleren, samt en adresse i Nordjylland hvor han bliver bedt om at møde op. Da Moll kommer frem begynder tingene at eskalerer og sagen peger i mange retninger lige fra radikale dyreaktivister til den russiske mafia. PET bliver koblet på sagen og den utraditionelle PET-agent Christina Mielcke går lidt sine egne veje, og da sagen eksploderer i et sammenstød mellem vrede landmænd og dyreaktivister foran Christiansborg, begynder hun at samarbejde med Moll. Hun indser dog hurtigt at Moll er fedtet mere ind i sagen end han i begyndelsen giver udtryk for.
Det er en beskrevet bog med masser af aktion. Personligt kan jeg godt lide de spændingsbøger der ud over et godt plot også tager afsæt i de politiske strømninger der rør sig, og det kan man i den grad sige at Porcus gør. Hvis nogen skulle være i tvivl så er Porcus det latinske ord for en gris, og der er da også masser af dyrevelfærd ind over handlingen. Bogen er første bind i en ny krimiserie om Danmark i 200’erne, og hvis standarden holdes, så ser jeg frem til de efterfølgende bind.
Kim Hundevadt (1960) dansk journalist, forfatter og foredragsholder. Han arbejdede på Morgenavisen Jyllands-Posten fra 1995 til 2008 som undersøgende journalist. Er fra 1. januar 2025 ansat som forlægge i JP/Politikens Forlagshus, efter 14 år i spidsen for fagbogsredaktionen. Kim Hundevadt begrunder sit skift med følgende: »Jeg har verdens bedste arbejde med den dygtigste redaktion og de dygtigste forfattere, men har altid sagt, at jeg på et tidspunkt vil foretage et skift, hvor jeg har mindre fokus på ledelse og økonomi og mere fokus på det, som mit hjerte brænder allermest for, nemlig fortælling og sprog. Forlaget står et stærkt sted, og jeg har for alvor genopdaget lysten ved at skrive bøger selv, så timingen kunne ikke være bedre,«
Kim Hundevadt har skrevet fem fagbøger, den seneste udkom i september 2008 “I morgen angriber vi igen” om Danmarks krig i Helmand, Afghanistan, “Porcus” er hans debut som skønlitterær forfatter.
Lån bogen på biblioteket

Bedømmelse
Karakter