579
2007
87-12-80590-4
Quo Vadis (polsk)
Henryk Sienkiewicz’ ”Quo Vadis” er en fantastisk, farverig og sprængfyldt med liv, tour de force i Rom under den gale kejser Nero, hvor ondskab og perversitet regerer, samtidigt med at kærlighedens kraft alligevel slår rod på stengrunden. Historiens omdrejningspunkt er legionæren Marcus Vinicius’ kærlighed til den skønne Ligia, som hans ven, aristokraten Petronius, får placeret ved Nero’s hof, så Marcus siden hen kan overtage hende som et stykke gods.
Herved introduceres vi til en både skræmmende og fascinerende beskrivelse af romersk menneskeopfattelse og livet ved Nero’s hof. Sienkiewicz beskriver levende kejserens hof som værende fyldt med forlystelsessyge klakerer, men også ondskabsfulde personer som Neros anden kone, Poppea, og hans nærmeste allierede, Tigellinus, der agerer som bidske rovdyr i junglen.
Nero selv er umanerligt skarpt beskrevet som et blævrende fedtbjerg udstyret med sadistiske tilbøjeligheder, et betændt mindreværdskompleks, og en hævngerrig hukommelse som en elefants.
Som sådan regerer de som naturlige herrer i et romersk samfund, der baserer sig på vold og brutalitet. På imponerende vis demonstrerer forfatteren forskellen på den romerske mentalitet og kristendommen via Ligia, som med sin egen renhed og uskyld, og kristendommens budskab om kærlighed, udstiller det romerske imperiums voldsforherligelse og depraverethed. Ikke mindst i forbindelse med de spektakulære lege i arenaen, hvor Roms kristne befolkning under malerisk beskrevne pinsler lider døden, efter at Nero gav dem skylden for Roms brand.
De historiske beskrivelser gør de gloriøse Hollywoodfilm fra 50’erne kunsten efter, og lever op til fortællingens episke stil. En anke kunne være, at netop det pro-kristne budskab måske er lige lovligt tykt skåret ud – det ændrer dog ikke ved, at Quo Vadis er et mesterværk, der næsten løber over af liv og sjæl, angst og håb, og ikke mindst historisk stemning. Sienkiewicz blev tildelt Nobelprisen i litteratur i 1905 for netop hans episke litteratur (Quo Vadis udkom i bogform i 1896).