Den store Asterix 9: Byplanlæggeren – Cæsars laurbær af René Goscinny og Albert Uderzo

Cæsar vil bygge en urbanus – en kæmpe forstadsby i ren marmor rundt om den uovervindelige gallerby. Én gang for alle at slippe af med gallerne; lukke dem inde, kvæle deres kultur. Men romerne i den nærliggende lejr er så bange, at de kun vil holde øje med deres slaver om natten, hvor der ikke er stor risiko for at møde gallere i skovene omkring byen. Troldmand Miraculix fixer hurtigt en eliksir der får træerne til prompte at skyde op igen, hvorfor slaverne hver nat må rydde nøjagtigt den samme plet. Til sidst får gallerne dog ondt at både slaver og romerske soldater og lader urbanusbyen opføre, for derefter selv at flytte ind i den og sabotere skidtet indefra.

Historien adskiller sig ved hverken at indeholde en rejse eller foregå i gallerbyen. Den foregår i skoven ved siden af. Det bliver for alvor sjovt da de romerske tilflyttere begiver sig på indkøb hos de mærkværdige gallere. Goscinny får med vanlig satirisk vid spiddet alle markedsøkonomiske kræfter gennem en simpel torvehandel, hvor prisen på Hørmetix fisk oplever voldsomme fluktuationer.

Ekstramaterialet beskæftiger sig i naturlig forlængelse med romernes brug af slaver, både på slagmarken, som underholdning og i husholdningen. Meget dybdegående og seriøst.

‘Cæsars laurbær’ er ganske enkelt drønhamrende skæg. Forfatterne til ekstramaterialet har ret når de skriver at der i hvert eneste billede faktisk er noget at grine af. Enten river Goscinny en verbal brander af, eller også bygger mestertegneren Uderzo et visuelt grin op og eksekverer det. Parløbet mellem de to har altid været helt i særklasse og her er de helt på toppen. Udgangspunktet er simpelt og såre menneskeligt: høvding Majestix er med konen på besøg hos sin svulstige, selvglade og helt igennem ulidelige svoger, der tilmed er rig og bor i storbyen, i et hjem inficeret af romersk indretning. Majestix provokeres grænseløst og får al for megen alkohol indenbords, hvorfor ubesindige kommentarer hurtigt fyger gennem luften. Snart er han fanget i en uheldig ed: Han vil servere svogeren en steg garneret i selveste Cæsars laurbærkrans. Asterix der er tilstede ved drikkegildet skærer tænder, og det er selvfølgelig ham og Obelix der må afsted til Rom for at skaffe Cæsars krans.

Albummet er mageløst, alverdens rosende superlativer slår ikke til.

Lån tegneserien på biblioteket