0 kommentarer

Catul Samlede digte af Gajus Valerius Catullus

af d. 15. maj 2025
Info
 
Sideantal

269

Udgivet

2025

ISBN

9788779176508

Originaltitel

Oversætter Morten Skou Andersen

Udgave

1 udgave 1 oplag

 

Jeg er så gammel så jeg gik i realen, hvor der stod latin på skemaet. Vores lærer var meget begejstret for den latinske litteratur, så ud over at tæske løs i Mikkelsens latin bog og de Puniske krige, blev der også snakket meget om datidens litteratur og digte. Så da jeg så at Multivers udgav Catul – Samlede digte, blev jeg simpelthen nødt til at læse den.

Grunden til at vi i dag kender digtene skyldes at der i 1300 årene dukkede et håndskrift op med dem. Det var svært læseligt, og det eksisterer ikke i dag, men det gør til gengæld tre forskellige afskrifter. Da der er mangler i den oprindelige tekst samt visse steder tvivl om hvad der har stået, har Morten Skou Andersen valgt bruge det forslag der giver bedst mening i den samlede tekst, i stedet for at lade hullet i teksten stå åbent.

Det er en interessant bog, selv om der er tale om totusind år gamle digte kunne de nok værre skrevet i dag. De er meget frisindede og til tide decideret vulgære, men de bliver også i Morten Skou Andersens oversættelse fremført i ungdommeligt slang, krydret med engelske låneord. Det er ikke for sarte sjæle, men hvis man kan klare mosten, er det meget underholdende og velskrevet. Morten Skou Andersens tilgang til oversættelsen gør at de nærværende, samtidig med at man får et tilbageblik på romerne og deres liv i tiden omkring Cæsar. Ud over digtene er den sidste lille tredjedel af bogen helliget til introduktion og oversigter. Morten Skou Andersen fortæller om Catul og hans tid, således at læseren får sat det hele ind i den rette kontekst. Herefter er der en gennemgang af Catullus versemål, et afsnit der måske er lidt nørdet, men også giver en forståelse af opbygningen som er noget anderledes end det der normen i dag. Sluttelige er der forklarende bemærkninger til digtene. Bogen er løbende illustreret med smukke abstrakte farvetryk af Jonas Jensen.

Gaius Valerius Catullus (ca. 84 f.Kr. – ca. 54 f.Kr.) var en romersk digter, kendt for sin intense, personlige og ofte erotiske poesi. Han levede i den sene romerske republik, i samme periode som Julius Cæsar. Catullus kom fra en velhavende familie i Verona og tilbragte det meste af sit liv i Rom, hvor han blev en del af det intellektuelle miljø. Hans digtsamling består af 116 digte (nummereret 1-116, men nr. 18-20 mangler), og de varierer i form og indhold: nogle er kærlighedsdigte, nogle er bidende satire, andre er sørgmodige elegier eller kunstfærdige hyldester. Catullus’ stil er kendetegnet ved følelsesmæssig åbenhed, skarp ironi og en imponerende teknisk beherskelse af versformer. Han var stærkt inspireret af græske digtere som Sappho og Kallimachos, og han havde stor indflydelse på senere romerske digtere som Ovid, Propertius og Vergil.
Morten Skou Andersen (1980) er klassisk filolog, cand. mag. i latin, lektor ved Aurehøj Gymnasium og tidligere ekstern lektor ved Københavns Universitet.

Bogen er et anmeldereksemplar tilsendt af forlaget Multivers, hvilket dog ikke har påvirket min bedømmelse af bogen

 

lån bogen på biblioteket

Bedømmelse
Karakter