248
2003
87-595-1652-6
Populärmusik från Vittula
“Populærmusik fra Vittula” handler om drengen Matti, som vokser op langt oppe i det nordlige Sverige, på grænsen til Finland. Historien starter med at vi hører om den voksne Matti, som er på vandretur i Himalaya, og hvis læber fryser fast til stenmassivet, da han vil kysse bjergtoppen farvel. Så er det, mens han ligger dér på alle fire og tror at han nu skal fryse ihjel, at han kommer til at tænke på en lignende situation fra sin barndom. Hvorpå det lykkes ham at nå en kop, som han pisser i og med den varme urin får han endelig løsnet sine læber. Så er stilen ligesom lagt for resten af historien!
Mattis forunderlige opvækst var præget af fortidens fattigdom, nøjsomhed, dybe religiøsitet og fasttømrede traditioner, men en dag rammer nutiden ham nærmest som en eksplosion. Mikael Niemi får virkelig understreget, hvilket kvantespring ungdomskulturen foretog først i tresserne med fire langhårede Liverpool-drenge som igangsættere. Som da Matti og hans ven Niila første gang spiller en Beatles-plade på storesøsterens grammofon:
“Et brag! Lynet slog ned. En tønde krudt futtede af og fik værelset til at eksplodere. Ilten forsvandt og vi blev slynget ind i væggen og mast op i tapetet, mens huset snurrede rundt i en rasende fart. Vi sad fast som frimærker, mens blodet blev presset ind i hjertet på os, og vi gabte som fisk under trykket. Efter en evighed holdt det op med at snurre rundt. Luften blev suget ind gennem nøglehullet igen, og vi splattede ud på gulvet i små, våde dynger. Rock ‘n roll music! Beatles. Det var for godt til at være sandt. Vi kunne længe ikke sige noget. Vi lå bare tomme og lykkelige..”
Noget andet som fyldte meget hos pubertetsknægten Matti var det modsatte køn, som han endnu ikke havde nogen erotisk erfaring med, det tætteste han var på, var ‘husmodergymnastikken’, hvor han kunne smugkigge på de velvoksne damer: “Hold kæft, hvor fedtet blævrede. Patterne skumplede som melsække, og bildækkene svulmede som hvedebrødsdej. De kunne heldigvis ikke følge musikken, for hvis de var hoppet i takt, var gulvet røget. Stræk og stræk .. og fremad bøj, og så stod der tyve kolossale damerøve, som havde født hundrede børn, og gyngede i luften. Røvsveden strømmede ned ad ryggen på dem, og deres kønsorganer stank…”
Men bortset fra denne og få andre tilsvarende adspredelser gjaldt det for mændene i Vittulajänkkä (og resten af ødemarken i nord) om hvem der kunne drikke mest. Det var selvfølgelig hjemmelavet sprut, stærkt, smagte ad helvede til og gav de utroligste tømmermænd., Efter en bryllupsfest slæbte Matti og et par venner mandekroppe sammen for at de ikke skulle ligge og krepere ude i kulden. Og dagen efter var man sikker på at tre gamle, som sad skulder mod skulder i en sofa, var stendøde – indtil én vågnede og bad om noget at drikke…
Pragtfuld historie.