0 kommentarer

Asterix odyssé nr 26 af Albert Uderzo

af d. 29. juni 2026
Info
 
Sideantal

48

Udgivet

2026

ISBN

9788775887103

Originaltitel

Asterix 26 L'Odyssée d'Astérix (1981)
Oversætter Per Då

Udgave

1 opl

 

Miraculix er i panik, han er løbet tør for stenolie, og hans leverandør fra Mesopotamien har svigter ham. Uden olien kan han ikke fremstille den livsvigtige trylledrik. Samtidig er Cæsar helt vild efter at få fingre i drikken, men opskriften må kun overdrages mellem druider. Så druiden Ohohsix bliver sendt afsted som hemmelig agent. I landsbyen bliver man enige om at sende vore to venner Asterix og Obelix ud på den lange rejse Jerusalem og videre ud i Mellemøstens ørkenlandskaber. Ohohsix insisterer på at komme med på den farefulde tur. Det bliver en lang tur med mange forhindringer hvor Ohohsix og hans budbringer en dresseret flue gør alt hvad de kan for at lægge hindringer i vejen. Men det lykkes til sidst for Asterix og Obelix at skaffe den vigtige olie, desværre mister de den lige inden de når hjem. Skaden er dog ikke så stor, for Miraculix har fundet ud af at erstatte den med rødbedesaft, som giver samme virkning, men smager bedre.

Dette album er frembragt af Uderzo helt alene, men det er stadig en klassisk Asterix, med alt det jeg og mange andre elsker ved serien. Masser af action og og finurlige små ordspil. Endnu en gang har jeg følt mig godt underholdt og selv om man kan sige at de fleste album er bygget lidt over samme læst, problemer hos de gæve Gallere Asterix og Obelix som problemknusere og hele den romerske hær der står i kø for at blive banket synder og sammen, så har hvert album sin egen fine historie, også dette.

Oprindelig udkom albummet første gang på dansk i 1981 af Guttenberghus Bladene, men jeg kan ikke huske at have læst det før, så dejligt at Forlaget Cobolt har sat sig for at genudgive de gamle album igen i en god kvalitet hvad angår farvetryk og papir.
Albert Uderzo (1927-2020) var en fransk tegner og manuskriptforfatter, mest kendt som medskaber af Asterix sammen med René Goscinny. Efter Goscinnys død fortsatte Uderzo alene med at skrive og tegne Asterix-album i mange år. Han regnes som en af de mest markante tegneserieskabere i Frankrigs historie.

Bogen en er et anmeldereksemplar tilsendt af forlaget Cobolt, hvilket dog ikke har påvirket min bedømmelse af bogen.

 

lån bogen på biblioteket

Bedømmelse
Karakter