133
2025
978-87-974860-0-9
1. udgave, 1. oplag
Vi forlod Line i ‘Pigen med sherifstjernen’, da hun var 6 år og skulle til at starte i skole. Nu er vi i 1982, Line er blevet 12 år, forældrene er skilt og hun og storesøsteren Kamilla bor begge hos deres mor. Ud over at møde Line som 12-årig er der tilbageblik til årene fra 1976 til 1982.
Det er synd for Line. Hun er meget ensom, hendes mor ser hende ikke, taler ikke med hende, hverken når hun er glad eller ked af det. Moren virker utrolig egoistisk, hun opfører sig som et forkælet barn. F.eks. da hun snart har fødselsdag og Line spørger, hvad hun ønsker sig …
Line savner sin far, som hun kun ser hver anden weekend, men det kan hun ikke sige til sin mor – når han glemmer at hente dem, er det mor’en det er synd for, så ‘hænger hun på døtrene’.
Selv om faren drikker for mange øl og har udsat Line for mange underlige ting for et barn, er der ingen tvivl om kærligheden imellem de to. Der er et særligt bånd imellem dem, og sammen med far er det tilladt og muligt af have det sjovt.
Line går alene med sine tanker, hun har ikke rigtigt nogen at snakke med, men heldigvis kan hun være i fred på sit værelse, også når Ejner kommer på besøg hos moren og der er lyde fra soveværelset. Moren favoriserer altid Kamilla, som er teenager og altid sur. Line smiler og smiler – moren tror, hun altid er glad. Men indeni er Line tit trist og ked af det. Hun har aldrig haft en veninde før nu – og det ser ud til snart at være slut.
Det er en rørende og på mange måder trist historie om Line, som ikke har et valg – moren beslutter vigtige ændringer i deres liv uden at involvere børnene i beslutningerne – og forventer tilmed at Line er glad! Bogen foregår i 70’erne og start 80’erne, hvor børn ikke som i dag blev hørt. Forfatteren rammer Line rigtig fint, det er en meget overbevisende beskrivelse af en 12-årig piges tanker og følelser.
Anmelderbog