Men det var jo bare en lille løgn… af Mette Bloch

Malene har en stor trang til at være rigtigt voksen og bevise at hun godt kan mangt og meget. Så da hun får tilbuddet om et job på et reklamebureau, et job hun på ingen måde er kvalificeret til, tager den ene løgn den anden. Pludselig er hun frivillig på et internat for herreløse dyr og stiller op til miss Fitness om cirka 8 måneder. Og bare for at bevise, at hun er kvalificeret, engageret og standhaftig. Det viser sig bare, at Mads’ bevæggrund for at ansætte hende netop er hendes manglende kvalifikationer, han forventer at han kan få en stråmand, der kan dække over hans lyssky affærer i firmaet, og som han så kan verfe ud, når hun ikke tjener det formål længere. Det viser sig dog, at Malene er velsignet med et solidt netværk, evnen til at række ud efter hjælp og meget mere viljestyrke end hun selv anede. Så Mads får kamp til stregen. Ydermere er Malenes mor heldigvis ret rig og indflydelsesrig i erhvervskredse, og hendes far er politimand, så….

Og da Malene endelig, halvvejs igennem bogen, får styr på relationen til sin mor, er hendes held måske ved at vende tilbage.

“Jeg hader mit liv, hulker jeg med snotten begravet i Chubbes pels….
-Du er hverken dum eller — jo, du er naiv, men det er noget af det, jeg elsker ved dig. Du tror på det bedste i folk, og når man gør det, så kan man blive snydt. Hellere naiv end kynisk. ….
Jeg græder non-stop i en halv time, og for første gang forsøger min mor ikke at fikse det. Hun aer mig bare på håret og klemmer min hånd fra tid til anden. Jeg vil ikke hjem. Jeg vil blive her for evigt.”

Men som nævnt har Malene mere styrke end hun troede, og selvfølgelig skal hun hjem. Og hun klarer vel det hele alligevel.

Men det var jo bare en lille løgn… er chicklit, når det er bedst. Det er humor, handlekraft, relationer der bærer Malene igennem udfordringerne og det er dette der gør, at hun bare er så elskværdig at man ikke kan andet end at glæde sig. når hun lykkes med projekterne. At det så bliver lige vel sød-suppe-agtigt til sidst trækker en smule ned, men det er vel en af genrens karakteristika. Ud over humoren er noget af det, der trækker op i forhold til en del chicklit bøger for mig, de lejlighedsvise glemt vi får at morens og datterens relationer og også af Malenes venskab med Ellie og Malenes forsøg på at klare sig i fitness miljøet på trods af massiv trang til mad og minimal trang til fitness er omdrejningspunkter i bogen, samt besøgene på yndlingscaféen, hvor fejlcitaterne står i kø.

Men det var jo bare en lille løgn…. er i min optik en skøn lille, letlæst sag med masser af humor og glimtvis dybde.

Lån bogen på biblioteket