Min kamp III af Karl Ove Knausgård
478
2012
9788711416389
MIN KAMP. TREDJE BOK - oversat af Sara Koch
1. udgave
Enhver, der selv genkalder sig ungdommens på én gang frydefulde og pinefulde forelskelser, vil hygge sig gevaldigt over tredje bind af Karl Ove Knausgårds imponerende “Min kamp”-sekstet.
Til alt held kan “Min kamp” III læses som en selvstændig roman uafhængigt af seriens øvrige fem telefonbogtykke bøger, hvilket klart skal anbefales alle, der endnu har til gode at hoppe ud i Knausgårds særegne, meget roste forfatterskab.
“Min kamp” III er en forrygende sanseoplevelse; som at blive katapulteret tilbage til de tidlige 70’ere af en gut, der husker ALT fra sin egen barndom og formår at male den frem i samtlige slibrige detaljer, så det grangiveligt føles som at være der selv…
… de komplicerede familierelationer, venskaberne, kæresterierne, mobberierne, pornobladene, lørdagsslikket, maden, naturen, overgangen fra barndommen til den tidlige pubertet. Alt.
Familien Knausgård flytter til den sydnorske ø Tromøya, og den 7-årige, noget pivede Karl Ove finder hurtigt en håndfuld skønne venner af begge køn. For pokker, hvor er det sjovt at følge med på sidelinjen i deres skøre drengestreger og spirende forelskelser, skolearbejde og sportsaktiviteter, familiebesøg og alenestunder på værelset med tegneserier og tidens musik.
Karl Ove Knausgårds hukommelse, iagttagelsesevner og forbløffende åbenhjertighed er i verdensklasse, intet mindre.
Som en ulmende krudttønde midt i idyllen befinder sig Karl Oves voldelige, tyranniske, fuldkommen uempatiske far, som utroligt nok er skolelærer. Moren er klart sødere, men hendes distraktion og selvoptagethed ødelægger meget for den følsomme, lille fyr (hvilken mor køber en damebadehætte til et modebevidst drengebarn?). Broren Yngve prøver selv at frigøre sig fra de snærende familiebånd og er kun lejlighedsvis en trøst for sin beundrende lillebror.
Efter “Min kamp” I og “Min kamp” II, hvor vi har fulgt den voksne Karl Ove Knausgård, er det velgørende at møde drengen Karl Ove, som af gode grunde hader sin far og ærgrer sig over sin mor. Hvorfor forfatteren senere i livet vælger selv at avle hele fire børn, er en gåde, thi han orker lige så lidt forældrerollen som sit eget ophav.
