Over de blå marker af Claire Keegan

Bogen rummer 8 noveller af varierede længde. De foregår i Irland, og er præget af modløshed, frustrationer og længsler, der ikke udleves. Livet går ikke altid som ønsket og flere af bogens personer håber på noget, der ikke kommer til at ske.

I bogens første novelle, ‘En lang og smertefuld død’, befinder en kvindelig forfatter sig i Bölls hus, som hun har lånt i 2 uger for at have ro til at skrive. En ubuden gæst trænger sig på, han vil gerne se huset, og hun ser sig nødsaget til at invitere ham til at komme om aftenen. Selv om hun ser det som en forstyrrelse, er det alligevel, som om hun har en forventning til besøget – hun plukker blomster, bager kage, laver te, forventer eller håber på en anerkendelse eller kompliment – men gæsten viser sig at være uforskammet og grov – og hun har spildt en dag, hvor hun kunne have arbejdet. Og dog. Da gæsten er gået, skriver hun, inspireret af hans besøg – som forfatter kan hun på papiret givet ham en lang og smertefuld død – og på den måde få hævn eller afløb for en ubehagelig gæst og en skuffende dag.

I titelnovellen har en præst netop viet et ungt par – præsten har haft et forhold til kvinden, som ønskede sig noget mere end deres møder i det skjulte og han blev tvunget til at vælge mellem præstegerningen og ægteskab. ‘..han fik sin chance, og nu er chancen forspildt.‘
‘..det er kun sjældent at to mennesker ønsker sig det samme på det samme tidspunkt i livet. Det er til tider det hårdeste ved at være menneske.’

I ‘Afskedsgaven’ forlader en ung kvinde sit barndomshjem, hvor hun i årevis er blevet misbrugt af sin far – skubbet ind på hans værelse af moren, som ikke orker at have sex med ham mere. Man mærker en tristhed, blandet med lettelsen over at komme væk, og en kærlighed til broren, der lades tilbage – broren, som ikke kunne forhindre, hvad der er foregået.

Der er noget knugende, uforløst og en vis tristhed over novellerne.

Sprogligt er der ikke noget at sætte en finger på, der er et meget fint, beskrivende sprog, hvor man tydeligt ser omgivelserne for sig, både landskaber og dyr.. F.eks. i den første novelle: ‘Langs vejen trissede en lille, buttet høne måbevidst af sted over stenene med hovedet strakt frem. Det var sådan en fin høne med hvide stænke i fjerdragen, som om den havde pudret sig, inden den gik hjemmefra.’ Man ser det for sig.

‘Videre kørte hun langs et mørkt stykke, hvor rododendronhegnene rejste sig vilde og afblomstrerede til begge sider. Ikke et menneske så hun, ikke et vindue med lys i, kun et par sovende sortbenede får og senere en ræv, der stod frygtsom og urørlig i lyset fra forlygterne.’

Det en fin novellesamling, både indholdet og sproget. Holder du af noveller, skrevet i et flot, malende sprog, kan du roligt kaste dig ud i at læse bogen.

Anmelderbog

Lån bogen på biblioteket