396
2025
978-87-400-9223-3
1. udgave, 1. oplag
Hvem er Sanne Salomonsen? Ja sanger er vi jo ikke i tvivl om, men her får du hele hendes historie. Om hendes opvækst, hendes forældre, hendes bror, hendes teenageår, hendes ægteskaber, hendes søn, hendes affærer med diverse mennesker, hendes liv på scenen i ind og udland, hendes sygdomsforløb og kampen for at komme sig, hendes afsked med hendes mor og hendes nu snart alderdom som kommer snigende på flere punkter.
Det er en biografi som rummer meget blandet og selvfølgelig med musikken som det væsentlige. Det har jo trods alt defineret hendes liv på flere punkter. Men der bliver også en del “ananas i egen juice”, for der er flere gange hvor man som læser sidder og undre sig over at hun virker som om det hele enten er komet meget let til hende, eller som om det jo nærmest skulle tages for givet at hun jo kunne noget og derfor har kunne skabe den karrierer hun selv har ønsket. Der bliver i hvert fald ikke sparet på at man omtaler sig selv som værende noget særligt, en diva og en der kunne slå på tæven.
Er det kønt? Nej. Er det en vigtigt skildring af tiden? Tja, det kan jo nok diskuteres. Men der er i hvert fald et stort fokus på at Sanne jo er skyld i mange ting i branchen har ændret sig, både i musikken og i forhold til medierne. Om hun reelt kan tage æren for mange af de ting hun selv fremfører skal jeg som læser ikke gøre mig klog på, men det gjorde at jeg undervejs i læsningen blev lidt træt af at læse bogen. For en biografi går for mig som læser ikke ud på at forherlige sin egen person, men ud på at fortælle en beretning om et levet liv på godt og ondt.
Det er en biografi som mange fans af Sanne nok vil føle er virkelig interessant. Den er nem at læse og de mange billeder undervejs gør at man ret hurtigt kommer igennem. Men helt tæt på hovedpersonen kommer man alligevel ikke rigtig, for det er som om der stadig er en afstandtagen ind til hvem den virkelige Sanne egentlig er.
Anmeldereksemplar.

