Københavnertrilogien af Tove Ditlevsen

Hvor romanen Barndommens Gade er en fiktion krydret med Tove Ditlevsens eget liv, så er Københavner Trilogien (Barndom, Ungdom og Gift) en selvbiografi krydret med et lag af fiktion – og hvilken fiktion! Få skriver som Ditlevsen, og læser man de to værker sideløbende, vil man få et fantastisk indblik i såvel forfatterens liv som poetik. Således kan mange af episoderne genkendes i den ene bog fra den anden, og man bliver til sidst helt i tvivl om, hvor skellet mellem liv og digterværk går. Men som Ditlevsen selv har udtalt så ”er alt fiktion”, og derved foregreb hun meget tidligt de strømninger, som sidenhen blev samlet under betegnelser som autofiktion, dobbeltkontrakt og performativ biografisme.

De tre bøger Barndom, Ungdom og Gift kan godt læses hver for sig, men den fulde oplevelse får man kun hvis man læser alle 3 (og evt. slutter af med Vilhelms Værelse, som denne anmeldelse ikke skal komme yderligere ind på.). De tager hver især udgangspunkt i den periode af livet, som titlen antyder, og mest sprængfarlig er sidste bind, Gift. Her er titlen flertydig: Gift(en) er således ikke kun en livsbegivenhed for Ditlevsen, men også en tilstand og en afhængighed, der præger størstedelen af hendes voksenliv. Fælles for alle bøgerne er dog Ditlevsens umiskendeligt observerende prosa, der til tider nærmer sig det lyriske, men aldrig kammer over.

I forlængelse af de senere års ”Tove-feber” er bogen for nylig blevet oversat til engelsk, hvor den bl.a. har fundet vej til New York Times. Avisen kalder bogen for intet mindre end et ”mesterværk” og én af de største læseoplevelser i 2021. Dette kan jeg kun istemme mig – så hvis man ikke har læst den endnu, er det bare om at komme i gang!

Lån bogen på biblioteket