Mig og Nelson af Oliver Stilling
185
2015
978-87-02-17879-1
1. udgave, 1. oplag
Hvordan er det som mand at være hjemme med sin baby? Hvordan får man tiden til at gå og kan man lære en baby noget som helst?
Er der nogen som helst ide i at tage til udlandet med en baby på slæb, hvad skal man pakke og er ens baby virkelig så nuttet at den tager opmærksomheden fuldstændigt?
Alt dette og mere til kan du læse om i denne bog. Oliver fortæller om hverdagen med baby på armen og i vognen. Gåturene på 10 km, bagere, kaffekopper og tanker. Han fortæller også at baby sover en del, skal have skiftet ble en del, og han lader som om baby svarer ham, når de snakker sammen.
Man kommer lidt ind under huden på Oliver og hans ide om, at nu er han egentlig ret dreven far, for han har jo andre børn end baby, og derfor er det jo ingen kunst at tage ud og se på kunst og lign. mens man har baby med. Vi kommer på diverse museer, cafeer og ud og køre bil.
Bogen er humoristisk og hurtigt læst. Gir et godt indblik i at forældrerollen ikke behøver være helt så hård og krævende som mange får den til at lyde. Men den fortæller ikke om nogen af de negative sider ved at være på barsel som mand. Godt nok er der en enkel samtale i bogen med en ældre mand, der fortæller at det med at være hjemme hos baby var ikke noget man havde mulighed for førhen, men det er også det tætteste vi kommer på andres reaktion på det. Dog er Oliver en “superdad” i USA, for der er det ikke typisk, at manden tager sig af barnet helt alene.
Vi ved, fordi Oliver fortæller det, at han bor sammen med moderen til barnet, og man hører også kort om de andre børn. Men ellers er det selve dagligdagen og hvor de tager hen, ham og baby, at vi hører om.
En ganske udemærket bog som måske nok primært henvender sig til folk med børn der har behov for lidt at nikke genkendende til, men kan også sagtens læses af os uden børn, fordi den er humoristisk og hyggelig. Oliver får det til at lyde dejligt at have børn i hvert fald.
