218
1997
87-7394-460-2
Rune Kiddes alter ego Kalle er hovedpersonen i denne biografiske roman, der fortæller om multikunstneren der bliver blind og må redefinere sig selv. Alter egoet ‘Kalle’ giver forfatteren mulighed for at undgå den traditionelle førstepersonfortæller, bringer ydermere de smertelige passager som ‘nyblind’ et mindre skær af prædikatet ‘handicappet’. Netop det prædikat er et Kalle/Kidde er meget forhippet på at undgå. For Kalle er mere menneske end bare ‘blind’. Men af omverdenen opfattes et blindt menneske blot som ‘blind’, bliver sat i bås og særbehandlet. Kalles kamp mod den opfattelse er en del af bogens tema. Fascinerende lærerigt for en seende læser.
Selvfølgelig ville det ikke være Kidde, hvis ikke der var flere temaer end blot blind-mand-kontra-omverdenens-fordomme (selvom det tema sagtens kunne uddybes yderligere). Bedst som fortællingen om Kalle har rundet hans sejr i kampen for at undgå invalidepension, springer formen til eventyr, tilbage til Kalles dagbog, via Kalles surrealistiske drømme, for at ende som kærlighedsfortælling.
At kategorisere ‘Midt i havet midt i himlen’ ud fra en stringent genreopfattelse er, – som ved de fleste af Kiddes romaner, ikke muligt. Ej heller ønskeligt, for det er det urubricerbare der er Kiddes varemærke.
Uvist af hvilken grund har Kidde nogle favoritanekdoter som det lykkes ham at få flettet ind i flere af sine bøger. To af disse, der både findes i ‘Julius afsind’ og ‘Da Henry Høj gik over i historien’, er med i bogen. Normalt går jeg som miljøbevist samfundsborger ind for genbrug, men hvorfor her?
Det er klart at historier og eventyr er så stor en del af Kiddes identitet, at en biografi uden, ville mangle en grad af autenticitet. Kalles drømmesyn er i den grad surrealistiske, man føler sig som en fuld mand i en tornado, og meningen farer læseren forbi. Hvis det er mening i at tale om mening.
Læs bogen for at blive klogere på et seende folks fordomme, tag ved lære, og gør det rigtige næste gang en blind spørger om hjælp.