Linjen ved verdens kant af Laura Imai Messina
251
2021
978 87 73390 44 3
Quel che affidiamo al vento
Oversætter: Marie Andersen
1. udgave
Linjen ved verdens kant er skrevet på italiensk af den italiensk fødte Laura Imai Messina, der har boet i Japan i over 15 år. Hun er Japansk gift, er udannet i Tokyo (Litteraturvidenskab) og bogen udspiller sig også i Japan.
Bell Gardia, Vindtelefonen og Opsynsmanden er alle rodfæstede i virkeligheden, hvorimod de to primære sørgende karakterer, Yui og Takeshi er opdigtede.
Yui har mistet sin mor og sin datter under tsunamien i 2011. Hun er knust og hører tilfældigvis om den afsidesliggende Vindtelefon, hvor folk kommer langvejs fra for at tale med vinden og de savnede. Hun drager derhen og begynder hurtigt at komme der fast. I modsætning til Takeshi benytter hun ikke rent faktisk telefonen, men går rundt i haven imens han snakker med sin afdøde hustru.
Linjen ved verdens kant er lidt atypisk opbygget, i hvert fald set med en vesterlændings øjne. Hvert andet afsnit (de ulige) er selv historien, kronologisk fortalt, men enkelte tilbageblik. De andre afsnit (alle de lige) er ”fakta”, der passer ind i historien, som f.eks.:
”44
Originaltitlen på bogen om det hinsides som Yui forærede Hana
Guillaume Duprat: L’Autre monde. Une histoire illustrée de l*au-delà, Paris, Le Seuil, 2016.”
Linjen ved verdens kant er uden tvivl en feel-good roman, og man kan argumentere for at kærlighedshistorien mellem de to hovedpersoner er absolut unødvendig, ligesom Yuis rolle i forhold til Takeshis datter Hana er voldsomt unuanceret, Yui er ganske enkelt en engel på jord, der trods jobbet som radiojournalist, må siges at besidde utrolige pædagogiske, psykologiske og relationelle kompetencer. Kun én gang i hele bogen reagerer hun uforudsigeligt og irrationelt, en ren befrielse at hun får lidt kant.
Alligevel holder jeg meget af bogen, der er smækfyldt med fantastiske billeder som dette:
”I dette første sørgeår holdt fornuften sig i baggrunden, i et hjørne af sorgen hvorfra den stumt betragtede hende som om den ikke mente at den havde ret til at gribe ind. Men så snart Yui vågnede, kom den frem fra sin krog, rejste sig op og hviskede at det var ren fantasi, og at hun måtte gøre sig stærk og komme videre.”
