Den kolde jomfru og andre skrøner af Jørn Riel

Det er ikke småting, der sker blandt fangerne på Grønland. Besøget af “Den kolde jomfru” er måske det mindst begivenhedsrige, idet jomfruen er en ren fantasiskabning, digtet frem af Mads Madsen, der fortæller sin makker Sorte William historier for at fordrive mørketiden. Men Sorte William forelsker sig i damen og beslutter sig for at købe hende. Snart trættes han dog af kvindens uforudsigelige og for en fanger uforståelige adfærd og får hende solgt videre. Ved hver overlevering til den næste vansmægtende fanger stiger prisen.

Mere barokt går det til, da Jalle er død. Makkeren sætter ham i hundeslæden og trækker ham rundt på besøg hos alle de andre fangere for at indbyde dem til begravelsesfest. Selvfølgelig med Jalle med ved bordet. Stivfrossen fra slædeturen hentes han ind og placeres ved bordet, men efterhånden som festen skrider frem, tøer han mere og mere op og må derfor udenfor at sidde igen for atter at blive hentet ind.

Men den værste af alle skrønerne må nok være “Grisen”, der meget passende er gemt til sidst. Her tager Gammel Niels grisen Oscar til sig, til makkeren Halvors store fortrydelse, for Niels bruger tiden sammen med grisen, mens Halvor længes efter deres hyggelige aftener alene. Niels og Oscar rykker ud i brændeskuret, og Halvor føler sig pludselig meget alene og begynder at drømme om flæsk til jul. En idé, der fører til krigslignende tilstande og en slutning så grum, at Riel ganske fornuftigt lader bogen ende med den.

Linket til biblioteket er ikke til den samme udgave som den anmeldte, men den er tæt på.

Lån bogen på biblioteket