Tænk nu hvis af Johanne Bille

Hendes far er død. Det var det der ikke måtte ske. Hun har siden barn frygtet at hendes far, mor eller hun selv ville dø. Gå glip af hele livet, af verdens forandring, af tidernes skiften.

Men hendes far er død. Og hun mærker det i hele kroppen og hele sindet. Men hun kan ikke mærke hans tilstedeværelse og hun tror ikke på han er et bedre sted. Han elskede jo sit liv, sine børn, god rødvin mm.

Hun er samtidig ved at løsrive sig og blive voksen.

Være klar til et forhold med en voksen mand. Lade en anden end sin far være manden i sit liv.

Hun græder, hun skriger, hun raser, hun bliver ligeglad, hun kan ikke overkomme sin mors sorg. Men en dag går det op for hende at de har brug for at sørge sammen.

Hun fortæller sin fars historie, eller rettere den måde hun føler hendes fars liv har været.

Hun sætter sit parforhold lidt på vågeblus og giver egentlig ikke ham plads til at være der, for hendes sorg fylder alle vågne timer og hun har ikke mentalt overskud til at der skal være andre i hendes liv der kan betyde ret meget for hende. Men en dag bliver kærligheden alligevel vigtig. En dag bliver hendes far til et minde og ikke kun til en altoverskyggende mangel.

Bogen er skrevet af en ung kvinde og den bærer tydeligt præg af at hun er ny som forfatter. Men sproget i bogen bliver alligevel yderst vedkommende og let genkendeligt. Og hun får beskrevet nogen situationer som det kan være svært for unge at sætte sig ind i.

Desværre ikke en bog der efterlader læseren med en stor oplevelse, men den har da nogen ting der giver én lidt at tænke over. Livet og døden og hvor meget vi glemmer at fortælle folk at vi holder af dem.

Lån bogen på biblioteket