Tandfeen af Katrine Engberg

Birger er netop blevet tildelt førtidspension. Hans knæ og ryg er slidt op efter mange års arbejde i ubekvemme arbejdsstillinger – nu skal han nyde livet. Men det er nu alligevel en smule kedeligt at være pensionist.

Birger er 53 år, socialt handicappet, hans hverdag består i at fodre sine fisk, pulse om potteplanterne, bygge Lego og drikke billig vin. Hver onsdag kommer ugens højdepunkt: han besøger sexarbejderen Paulina, en skøn, sød og varm kvinde, som får Birger til at føle sig som en mand. Han drømmer om, at de kan blive kærester – det kunne være skønt at have hende hos sig hver dag – så Birger tager mod til sig og inviterer hende i biografen. Men inden de når på deres date, forsvinder Paulina.

Marie er terapeut, hun holder selvhjælpskurser for velhavende kvinder i Hellerup – og tilbyder også parterapi. Birger finder tilfældigt hendes hjemmeside, og de kommer i kontakt. Det viser sig, at Maries datter har været i samme miljø som Paulina – så Marie presser på for at få Birger til at kontakte politiet. Problemet er bare, at politiet ikke rigtigt tager sig af en lettisk sexarbejders forsvinden – så Marie og Birger går selv i gang med at samle spor.

Forbryderen, tandfeen, kommer også til orde i afsnit skrevet med kursiv. Man forstår, at han allerede som barn har haft sadistiske tilbøjeligheder – og som voksen samler på trofæer.

På den ene side er det forfriskende med et atypisk makkerpar – på den anden side er de så utroligt amatøragtige, at man bliver irriteret på dem. De sætter både andres og eget liv i fare ved deres klodsede efterforskning. For de er op imod magtfulde mænd, der dækker over hinanden. Og samtidig kan man undres over, at de to, som ikke har hjemmel til at efterforske noget som helst, lukkes ind og får deres mistænkte i tale. Og får lavet DNA-tests. Hændelserne i slutningen af bogen er helt igennem urealistisk og konstrueret.

Man får undervejs flere hints der peger i en retning mod tandfeen – som viser sig at være vildspor. Rygter på Reddit er medvirkende til dette. Det er fint at blive ‘snydt’ til at tro, at man har regnet hans identitet ud. Og blive overrasket, da det viser sig, hvem der er tandfeen.

Jeg var ikke helt oppe at ringe over bogen, jeg fandt den noget langtrukken og sad ikke ude på kanten af stolen. En jævn, gennemsnitlig krimi.

Anmelderbog

Lån bogen på biblioteket