Erna i krig af Erling Jepsen
308
2018
978-87-02-27074-7
1. udgave
Erling Jepsen har fundet en ganske særlig måde at skrive om Første Verdenskrig på: Han sender en sønderjysk mor med sin søn til fronten og lader hende forsøge at vinde krigen med de midler, hun nu har til rådighed.
Erna bor i den fiktive landsby Bramstrup syd for Kongeåen. Hun har taget Kalle til sig, efter at han som spæd blev efterladt i en kurv uden for hendes hus. Kalle er ikke den skarpeste kniv i skuffen, og da han bliver indkaldt til den tyske hær, er Erna overbevist om, at han ikke vil kunne klare sig alene.
Derfor følger hun med.
Hun skifter tøj med en deserteret soldat, klipper håret og kommer ind i hæren som mand. Dermed er scenen sat for en roman, hvor den ene usandsynlige situation afløser den anden.
Jepsen placerer sin heltinde midt i Første Verdenskrigs rædsler, men nægter at fortælle historien på den traditionelle måde. Erna tænker som en mor. Hun forsøger at beskytte Kalle, sørge for mad, holde styr på sine omgivelser og få en smule orden ind i et univers, hvor orden for længst er forsvundet.
Det giver romanen dens komik.
Fronten ved Somme er præget af sult, sygdom, granater, gas og døde. Kontrasten mellem Ernas praktiske hverdagsblik og krigens systematiske ødelæggelse er en af romanens bedste idéer.
Erna vil have Sønderjylland tilbage til Danmark. Derfor udtænker hun en plan, der er så absurd, at den næsten bliver logisk i romanens univers: De tyske soldater skal sættes ud af spillet ved hjælp af kønssygdomme. Erna organiserer et mobilt bordel og forsøger dermed at gøre seksuelt overførte sygdomme til et våben mod kejserriget.
Det vanvittige bliver fortalt med stor alvor, mens det alvorlige hele tiden truer med at blive komisk.
Romanen har samtidig et problem, som ikke bør fejes væk under latteren.
Jepsens fortælling tager afsæt i forestillingen om, at kvinder under Første Verdenskrig kunne forklæde sig som mænd og på den måde komme til fronten. Men hvor meget historisk belæg er der for netop den del af historien?
At omkring 30.000 sønderjyder blev indkaldt til tysk militærtjeneste, er historisk dokumenteret. Det samme er kvinders arbejde under krigen på hospitaler og fabrikker. Men fortællingen om sønderjyske kvinder, der tog mandsuniform på og fulgte mændene ud i krigen, er en helt anden sag.
Ernas historie er en litterær skrøne, og det er naturligvis en legitim måde at skrive en roman på. Men man skal ikke forveksle Jepsens gode idé med dokumenteret krigshistorie. Mens en række andre forfattere og filmfolk har fået kritik for ikke at have orden i de historiske fakta, er Erling Jepsen som oftest sluppet godt fra det. Måske er det fordi, vi ved, at Erling Jepsen ikke gør krav på at skrive autentisk, men tværtimod lader fantasien få helt frit løb.
