350
2025
9788773392775
Liget i labyrinten
1. udgave
Romanen »Liget i Labyrinten« foregår i Flensborg og omegn op til afstemningerne i Nordslesvig og Mellemslesvig i 1920.
Bogen beretter om en række mystiske mord på et gods lidt uden for Flensborg. De sker i den tid, da den internationale kommission kom til byen for at forvalte afstemningerne om den dansk-tyske grænse i landsdelen Slesvig i 1920.
På Hotel Flensburger Hof nedsatte en kommission af udenlandske repræsentanter sig for at kunne gennemføre afstemningerne i to zoner. Bagtæppet for mordene er de nationale konflikter mellem dansk og tysk i Flensborg. Flere personer har deres skjulte dagsordener, og da det hen imod bogens slutninger strammer til, viser disse personer deres sande ansigter.
Forfatteren er Pernille Schou, og hun tilhører en sjælden race: Pernille Schou er historiker, der også skriver fiktion.
Hun debuterede i 2024 med spændingsromanen »Mord i delegationen«, der udspiller sig under fredsforhandlingerne i Versailles i 1919 -altså de forhandlinger, der fastlagde fredsbetingelserne efter Første Verdenskrig.
I et efterord til »Liget i labyrinten« deklarerer Pernille Schou nøje, hvad der i bogen er fiktion, og hvilke begivenheder eller personer, der i bogen er autentiske.
Det er prisværdigt, at hun gør det. Vi oplever nemlig ofte skismaet mellem historiefaget og den skønlitterære indgang til historisk stof.
Valget faldt på »Liget i labyrinten«, fordi den er fundamentalt spændende. De første cirka 80 sider er en smule træge at komme igennem. Man skal lige lære hele persongalleriet at kende. Men derefter skal jeg ellers love for, at begivenhederne tager fart.
Bogen henvender sig til alle, der er til spændingromaner. Den har en særlig appel til læsere fra Flensborg-området – altså ud fra den forventninger, at der må være noget lokalkolorit og en stribe miljøbeskrivelser fra grænsebyen og området ved Flensborg Fjord. Miljøebeskrivelserne synes jeg så til gengæld ikke, at Pernille Schou dyrker særlig meget.
Hun er eminent til det med spændingen, men miljøbeskrivelsernes slipper hun kun overfladisk fra. Man mærker aldrig rigtig, at man er i Flensborg omkring 1920. Hun fortæller om »banegården« og om »cafeen«, men går aldrig ind i troværdige beskrivelser af de enkelte lokaliteter, så vi rigtig ville føle, at vi var der.
Men facit er, at bogen er guf for læsere, der er til spændingsromaner.