0 kommentarer

Karitas uden titel af Kristin Marja Baldursdóttir

af d. 21. april 2010
Info
 
Sideantal

456

Udgivet

2007

ISBN

978-87-02-04783-7

Originaltitel

Karitas án titils

Udgave

4. udgave

 

Karitas lever på Island i 1900-tallet. Sammen med sin mor og 5 søskende bryder hun op og må rejse langt – til en by, hvor børnene kan få en uddannelse. For at nå dette mål må hele familien slide hårdt for at skaffe penge. Karitas får som den yngste pige ansvaret for hjemmet, dvs. mad, vask, rengøring, bagning, pasning af sin lillebror. Karitas er kunstnerisk begavet, og kommer på kunstakademiet i København – og knokler samtidig som opvasker for at tjene til opholdet.

1. del strækker sig fra 1915-1918 og slutter med Karitas’ afrejse. Så springes der frem til 1923, hvor 2. del begynder, så de 5 år i København hører man kun indirekte om i bogen. Karitas er nu nyuddannet, men må tjene penge for at få råd til at male og udstille. Hun gør det hun kender – arbejder med at salte sild. Men inden hun kommer i gang som kunstner møder hun Sigmar – hun bliver gravid, og i 1926, hvor 2. del slutter, sidder hun i Sigmars fiskerhytte med 3 små børn, mens Sigmar er på havet for at tjene penge. Karitas håner Sigmar for den ringe bolig – han er stolt og vil tjene penge til noget bedre, men hun er heller ikke tilfreds med at han arbejder så meget og er så sjældent hjemme. De er som skabt for hinanden – men de barske vilkår kiler sig ind imellem dem.

Hun bliver lidt sær af at være så meget alene, og male er ikke rigtig muligt. Det regnes ikke for et arbejde, og det er svært at få materialer.

I bogens sidste del er vi nået til 1939. Karitas bor hos en familie, som hun flyttede ind hos for 13 år siden, da hun var ved at bryde sammen af mangel på søvn, alene med 3 små børn – og med søsterens mellemkomst blev flyttet væk fra sit og Sigmars hjem. Siden har hun ikke set sin mand.

Det er en gribende fortælling. Man får en levende beskrivelse af forholdene på den tid, og Karitas’ glæder, sorg, lidenskab, savn og drømme. Karitas lærer at gøre sig hård – at overleve. Men sine kunstnerdrømme får hun ikke udlevet.

Handlingen brydes med beskrivelser af Karitas’ tegninger og akvareller – i starten af bogen er de alle “uden titel”, men senere kommer der titler på værkerne. “Karitas uden titel” kan således referere til disse tegninger, men også til at Karitas selv er “uden titel”: hun er ikke blevet den kunstner hun er uddannet til og har drømt om. Sproget er detaljeret og beskrivende – det er en rigtig god bog, som jeg brugte noget tid på at læse – der er megen handling og mange skæbner i bogen, det er ikke en bog man lige sluger, selv om den absolut er både spændende og gribende.

Lån bogen på Bibliotek.dk

Bedømmelse
Karakter