Italiensvej af Anna Grue

Vittoria, 24, har forskelligfarvede øjne. Et brunt efter sin italienske far, et blåt efter sin danske mor. Sådan er hun også som menneske, italiensk-dansk. Meget praktisk, når hun nu er nødt til at flygte fra Rom til København og klare sig dér med sin nyfødte søn, Massino, og en pæn stabel liresedler.

I naboværelset på det triste hotel på Colbjørnsensgade bor Conny, mandeglad natklubservitrice og undertøjsmodel for Daells Varehus, som Vittoria hurtigt drikker dus med. I Dubonnet og med krogede arme. Året er 1958, man er Des, får mælk på flaske og pulser ubekymret løs på cigaretterne, mens barnet ligger i en sivkurv ved siden af.

Fiks romerinde i bondske Danmark. Hun søger job på en gård i landsbyen Taastrup (!), men flygter, da vor Fatter mener, at en husbestyrerinde også har mere kødelige pligter. Hvordan skal det gå, hvis alle danske mænd er sådan? Heldigvis får hun un segno, et tegn (ja, de italienske gloser står i kø, så vi ikke glemmer Vittorias oprindelse) – en stilling på … ITALIENSVEJ!

Hvor heldig har man lov at være? Både Vittoria og lille Massimo er blevet syge i det isnende danske forår, og jobbet er hos en, ja, rigtigt gættet, hos en dottore, en læge, Ejnar Møller, venlig, men noget stivsindet alenefar til de små, vandkæmmede englebørn Helle og Jan. Fruen er død få måneder forinden.

Vittoria skal nu lære at lave stegt flæsk med persillesovs og smøre rugbrødsmadder – mage til kedelig, ukrydret mad – og prøve at få en hæderlig hverdag i den store villa på kærlighedsøen (Amager lyder lidt som amore).

Dagene – og siderne – går nu med bleskift, børnefødselsdage, tøjvask og anlæg af køkkenhave. Vi får en påtår af Madam Blå, kigger på sporvogne og oplever kong Frederik IX sammen med de små prinsesser på Amalienborg Slotsplads.

Vil Vittoria og Ejnar mon få hinanden i enden? Eller bliver det Fiat-mekanikeren Karl, der ligner Ib Mossin? Vil Massimo få sit sygekassebevis? Vil Vittorias hovedkulse flugt ende lykkeligt i de fremmedartede omgivelser i Danmark? Og hvad med Connys kaotiske kærlighedseventyr? Bare rolig, alle svarene serveres på et sølvfad, endda inklusive en stor overraskelse mod slutningen.

Til Anna Grues ros skal det med, at hun er lykkedes med at genskabe tidsbilledet så minutiøst, at man som læser nærmest føler, man sidder og ser en dansk folkekomedie fra 50’erne. Hyggelig, sympatisk, forudsigelig og fodslæbende langsom.

“Italiensvej” er chicklit for fuld udblæsning. Glem den, drenge.

Lån bogen på Bibliotek.dk