80
1987
87-7297-097-9
The Building
Bygningen er Eisners forsøg på at formidle, hvordan de fysiske rammer påvirker tilværelsen. Og hvordan en bygning påvirker en bydel, selv efter den er revet ned og erstattet af en ny. Men han kan ikke lade en bygning fortælle, eller det gør han ikke, han tager udgangspunkt i fire menneskeskæbner der alle lever i eller omkring bygningen. Vi møder de fire i en fremtid, hvor den gamle bygning for længst er revet ned, og det ny glaspalæ. The Hammond Building, står i dens sted. På dette tidspunkt er vore fire hovedpersoner døde, men optræder på gadehjørnet foran bygningen som spøgelser. I tilbageblik fortælles om de fire. Først er der Monroe Mensch. Bedst som han ville i gang med voksenlivet når han lige præcis ikke at redde en lille dreng fra at blive skuddræbt på gadehjørnet. Mensch plages af samvittighedskvaler, – han burde have reageret hurtigere for at skubbe barnet i sikkerhed, og bruger hele sin tilværelse på at redde børn i nød.
Gloria har en evig affære med området digter og drømmer. Han får aldrig realiseret alle sine drømme, og hun gifter sig derfor med en helt almindelig forretningsmand, der dog er for kedelig for hende. Og som det skal vise sig, hun for ham.
Hammond er en forretningsmand med en idiosynkrasi af de unyttige: han vil eje Bygningen, uagtet af ejerne ikke vil sælge. Han har en diffus tilknytning til bygningen, og afslaget på handlen gør ham blot endnu mere forstokket. Alle hans andre forretninger lider under han befippelse, og da han endelig får købt bygningen, er den så forfalden, at retskrav fra utilfredse ejere truer ham med ruin.
Det er socialrealisme af den magiske slags som Eisner altid er leveringsdygtig i.