I mit blod af Elisabeth Norebäch

Alle tror, at hun er død.
Du ved, at hun lever.
Nogen vil gøre alt for at skjule sandheden.

Disse tre korte sætninger rammer på bedste vis handlingen ind. Så kort og præcist kan denne bog beskrives.

Bogens handling tager sin begyndelse for mere end tyve år siden, da Stella sammen med sin kæreste, Daniel og deres lille datter Alice tager på et tiltrængt weekendophold for at få et afbræk i deres travle hverdag.

Stella er kun uopmærksom i et ganske kort øjeblik, men i dette øjebliks uopmærksomhed forsvinder Alice fra sin barnevogn. Barnevognen ligger væltet i vandkanten, og noget tyder på, at den lille pige er druknet.

På trods af en storstilet eftersøgning, lykkes det aldrig at finde den lille pige som bliver erklæret for død. Stella og Daniel opretter et mindested for deres datter og prøver hver for sig at komme videre med deres liv.

Tyve år senere har Stella for længst lagt de tragiske begivenheder bag sig og lever et stille og roligt liv sammen med sin nye mand Henrik og sønnen Milo. Hun arbejder som psykoterapeut og en dag får hun en ny klient. En ung pige ved navn Isabelle. Fra første sekund er Stella overbevist om, at Isabelle er hendes forsvundne datter, men ingen mennesker tror på hende. Alle andre er fuldstændig overbevist om, at Alice er død og har været det i mange år. Modviljen fra de nærmeste får også Stella til at tvivle på sit eget instinkt, og snart begynder hun at overveje, om hun er ved at blive sindssyg.

I mit blod er en rigtig spændende og velfortalt historie. Bogen er opbygget således, at vi på skift følger tre personer – Stella, Isabella og Kerstin – og får historien fortalt gennem deres oplevelser og minder. Det er et fortællergreb, som virker rigtig godt i denne sammenhæng og som er med til langsomt og roligt at opbygge handlingen og samle brikkerne en for en. Det at der er tre vinkler på historien, og at vi oplever den gennem seks på øjne, er også med til at nuancere fortællingen og måske derfor, bliver spændingen bevaret helt til sidste side. Dette på trods af, at jeg ret hurtigt lurede plottet og havde en ret klar ide om, hvordan tingene hang sammen.

Det eneste minus ved romanen er de enormt mange sproglige fejl. Flere steder er et ord simpelthen ”hoppet” ud af en sætning. Andre steder er der stavefejl og andre steder står et ord pludselig i datidsform selvom resten af sætningen er skrevet i nutid – eller omvendt. Det er ret forstyrrende for læsningen. Men jeg tror, at det er oversætteren og ikke forfatteren, som har lavet disse fejl, hvorfor jeg har valgt, at de ikke skal trække ned på min samlede bedømmelse.

Kan man se bort fra de mange sprogfejl er det alt i en kanonspædende bog som holder læseren fanget. Kapitlerne er meget korte, hvilket betyder, at man hele tiden tænker, jeg snupper lige et kapitel mere. Nysgerrigheden driver en hele vejen og bogen er mere end svær at lægge fra sig, før sidste side er læst.

Lån bogen på bibliotek.dk