Fisk har ingen fødder af Jón Kalman Stefánsson

Den islandske forfatter Jón Kalman Stefánsson (født 1963) er en af Islands største forfattere. Han har udgivet ikke mindre end tretten bøger og har været nomineret til Nordisk Råds Litteraturpris hele fire gange, senest i 2015 med ”Fisk har ingen fødder”

Romanens hovedperson er Ari, der vokser op i den islandske by Keflavik. Byen er kendt for sin militærbase, men også for at ligge i et mørkt lavalandskab så dunkelt, at soldaterne på militærbasen omtaler byen som Helvede.

Den rodløse Ari har i flere år boet i København, men er netop vendt tilbage til sin fødeby.

I Keflavik venter bogens navnløse fortæller, der beretter om barndommen og ungdommen i dette forblæste hjørne af Island.

I deres spæde ungdom havde Ari og den navnløse fortæller en drøm om at redde Island med poesi, hvilket dog ikke lykkedes. Inden denne mission blev ført ud i livet valgte Ari dog at forlade sin kone, familie og vennerne for at slå sig ned som forlagsredaktør i København. Da hans far ligger for døden vender Ari modvilligt hjem til Keflavik, hvor han både skal slås med faderens snarlige død og de spøgelser og problemer, han vendte ryggen da han vendte Keflavik og Island ryggen.

Romanen handler dels om Ari og den navnløse fortællers opvækst og deres indre dæmoner, men det er i lige så høj grad en bog, der handler om Island i det 20. århundrede.

Bogen fortæller også historien om Aris bedsteforældre: den tavse fisker Oddur og hans følsomme kone Margret. Det fungerede virkelig godt både at fortælle om Ari og hans bedsteforældre, for det er med til at give et kalejdoskopisk og overbevisende indblik i både den islandske sjæl og i landets historie i det 20. århundrede.

På sin vis kan man beskrive ”Fisk har ingen fødder” som en roman om jævne menneskers liv på Island, men bogen er meget mere end det. Det er også en bog om at acceptere sin egen fortid, om smerte, tab og vold.

”Fisk har ingen fødder” er først og fremmest en storslået læseoplevelse. Det er stor litteratur og en smuk fortælling om tre generationer. En slags generationsroman, om man vil.

”Fisk har ingen fødder” er islandsk litteratur når den er allerbedst, og der er tale om en roman, som vil begejstre den kræsne læser, der sætter pris på kvalitet og på den gode historie, der trods alt stadig lever – lige her. Der er ganske enkelt tale om en fremragende læseoplevelse, og jeg kan næsten ikke vente med at læse flere af forfatterens romaner.

Lån bogen på bibliotek.dk