Vildført af David Garmark

Channie bor sammen med sin 93 årlige oldefar på Djursland. Channie har haft en trist start på livet, da hendes mor døde som narkoman, og hun er vokset op hos sin oldefar. Hun har et meget tæt bånd til oldefaren, der i sin tid fik en lille traumatiseret pige i sin varetægt.

Channie er nu en voksen kvinde, uddannet socialrådgiver og hjælper mennesker i nød med at finde deres plads i samfundet. Hende og oldefaren bog stadig sammen og deler hverdagens op og nedture.

Senest har Channie været coach for en ukrainsk kvinde, der er flygtet fra krigen i Ukraine efter at hele hendes familie er blevet udslettet af en russisk enhed. Channie knytter sig tæt til kvinden, der på et tidspunkt vil bryde kontakten til Channie. Nogen er efter hende.

En dag er kvinden væk og bliver efterlyst. Kort efter findes hun dræbt en park, og lag for lag optrævles det, at hun ikke var ukrainer, men en russisk forbryder med grimme ting i bagagen.

Channie, der lider af ADHD efter sin voldsomme barndom, får fra tid til anden nogle black-outs og uheldigvis kan Channie ikke redegøre overfor politiet, hvor hun var da mordet blev begået. Desuden fortæller hun ikke politiet om sin lidt for personlige tilknytning til den ukrainske kvinde.

Uden at røbe for meget, bliver Channie mistænkt for mordet, og hun indleder en jagt på sandheden om den ”ukrainske” kvinde, i starten for at få afkræftet sin mistanke om, at hun selv kunne have noget at gøre med mordet og senere for at fælde morderen.

Jeg brød mig ikke om at Ukraine-krigen skrives ind i en krimi på dette tidspunkt i historien. Det er for skrøbeligt p.t.

Jeg blev ikke tændt på historien, kom ikke ind under huden på Channie og fandt flere af episoderne med den 93-årige oldefar utroværdige. Måske fordi jeg ikke har læst første bog i serien. Men det ligger heller ikke ligefor.

lån bogen på biblioteket