Et liv i almindelighed af Bent Vinn Nielsen
210
2010
978-87-02-04632-8
Et liv i almindelighed
1.udgave
Skat Enevoldsen er enevældig. Han sidder som 95-årig på et plejehjem og fortæller sin livshistorie til besøgsvennen J. D. Møller.
Hele Enevoldsens liv har mere eller mindre været tilfældigheder, det mener han i hvert fald selv. Alligevel har han nok påvirket sine omgivelser meget, men ikke i den retning han drømte om.
Enevoldsen er hovmodig, arrogant, ærekær. Han sætter en ære i at være anderledes end de mennesker han omgiver sig med, hvilket har ført til, at han aldrig i sit liv har haft en ven. Hele sit liv har Enevoldsen tilsyneladende kun holdt af et menneske, ungdomskæresten Gusse, som dog slog op med ham, på grund af hans ringeagt for mennesker, der var mindre begavede end ham selv.
Enevoldsen taler altid ordentligt. Hele bogen igennem kommer der ikke et bandeord over hans læber. Alligevel afslører hans lille lommebog og hans fascination af plejersken Pia Svendsen, at han ikke er en tøddel bedre end de mennesker, han i et sobert, men meget nedladende sprog beskriver.
Uanset hvor påfaldende enevældige og arrogante de handlinger som Enevoldsen beskriver er, viser han ingen sindsstemninger. Han er en følelseskold mand, der meget sjældent reflekterer over egne handlinger. Kun en enkelt gang i hele bogen konstaterer Enevoldsen at “det skulle jeg nok have gjort”.
Enevoldsen er bogens fortæller, og skrivestilen er tro mod hans person hele bogen igennem. Sprogbrugen varierer alt efter hvem der taler i J. D. Møllers diktafon, men når Enevoldsen er på banen, får vi ikke en eneste gang et følelsesladet ord eller handlingsbeskrivelse fra ham. Alligevel er ingen i tvivl om hans holdninger.
På intet tidspunkt i bogen kom jeg til at føle noget der minder om varme følelser for Enevoldsen. Og ikke desto mindre er det en forrygende bog. Den er forrygende fordi den på intet tidspunkt falder igennem, altid er forfatteren tro mod Enevoldsens person og det er utroligt at man kan komme så langt ind under huden på et menneske, der i den grad er uvillig til at give noget af sin egen person til andre som Enevoldsen er.
