Den gamle verden af Benn Q. Holm
282
2009
9788711315705
1. udgave
I ”Den gamle verden” inviterer altid velskrivende Benn Q. Holm os med på en underholdende rejse, der konstant veksler mellem kammerspillets intimitet og road moviens iboende bevægelse. Her er både rytme og tempo for alle pengene.
Hovedpersonerne – den 41-årige britiske rockmusiker Dean Cox og den 25-årige amerikanske advokat Ashlyn Tadder – ramler bogstavelig talt sammen på en snæver landevej i Østrig. Mødet mellem den fordrukne, storrygende glamrocker og den dydsirede, ivrigt motionerende jurist slår gnister, som tydeligvis har moret forfatteren at antænde.
Dean, i sine yngre år en kæmpe stjerne, er i færd med en trist turné på kontinentet med halvtomme spillesteder, ensomme hotelværelser og sanseløs druk for at glemme såvel fortidens som øjeblikkets spøgelser.
Ashlyn på sin side er på flugt fra et intenst forhold til en gift mand, sin storebrors svigt og familiens forventninger. Så hvad er mere nærliggende end at futte til den gamle verden i Europa og opsøge skuepladserne for bedstefarens malende beretninger fra 2. verdenskrig; tilbage til rødderne så at sige.
Der kunne blive en glimrende Hugh Grant-agtig film ud af den let komiske, ret romantiske rejse i spektakulære omgivelser, hvor to sårede sjæle skiftevis virker som helende balsam på hinanden. Og som plastre, der flås af uden varsel.
Benn Q. Holm (1962) er kendt for sin energiske prosa fyldt med ironiske spidsfindigheder og menneskelig skrøbelighed. Og druk, især for mændenes vedkommende. Jeg genkender det hele fra romaner som ”Album” og ”De levende og de døde”, begge anbefalelsesværdige, begge en anelse klichéfyldte. Som også ”Den gamle verden” er.
Klicheen her består naturligvis i de to voldsomt karikerede figurer, som man som læser bestemt holder af, men også trækker lidt på skuldrene ad. Hertil kommer forfatterens veloplagte stil, der momentvis stikker af og bliver overfrisk grænsende til det trættende:
”Det ene øjeblik var man helt oppe i det røde felt, det næste sad man i en klam garderobe, på et hotelværelse eller i et bumlende tog og gloede ud i luften, mens det stadig ringede for ørerne og blodet sang et par ekstranumre, og de eneste der klappede var væggene, eller sprutfælden.”
Men alt i alt er ”Den gamle verden” en hyggelig, lille roman, der helt sikkert er værd at bruge nogle timer af sin sparsomme fritid på.
