255
2026
978-87-627-4668-8
Finn´s epic fails
oversat til dansk af Randi B. Høfring
1. udgave, 1. oplag
Finn finder det svært at være det mellemste barn. Hans storebror er altid ude på at gøre ham til grin og helst på skolen hvor de begge går. Han er efter Finn og Finn er træt af det. Og lillesøster lever i sin egen verden og tror at alt og alle har noget med enhjørninger at gøre, så hun er ikke den store hjælp på nogen måde. Far er mere optaget af sit lycratøj og sin cykel end af at holde øje med hvad det er der foregår lige under næsen på ham. Finn har heldigvis nogle gode venner og han er glad for at kunne forsvinde lidt i computerspillenes verden, selvom der ikke er meget tid til det. En dag sker der noget mærkeligt, men fordi Finn skal passe hans lillesøster så ender de pludselig med at have hund. Finn er ikke helt sikker på hvordan det er lykkedes for lillesøsteren at få fat i hunden, men den virker hjemløs og nu gælder det om at få overbevist far om at de da skal beholde den. Det virker samtidig som om hunden forstår at Finn er den der er vigtigst. Men som sædvanlig får Finns storebror igen gjort sig populær overfor andre mens Finn må se på, at hvad han opfatter som hans hund, nu skal spille en rolle sammen med Finns ulidelige storebror i en reklamefilm. Hvorfor kan Finn aldrig være heldig at få noget positivt for sig selv?
Det er en sjov og underholdende historie om hvor svært det er at være både det mellemste barn i en søskendeflok, være uheldig og ikke særlig god til noget, være ved at finde ud af livet når man går i 6. klasse og egentlig gerne vil være enten lidt populær eller i det mindste neutral – for det sidste gør at man i det mindste ikke bliver drillet.
Bogen er hyggelig og de små gentagne illustrationer er sjove og minder en, hvis man er voksen læser, om at det var “en ting” at tegne i ens kladdehæfte, i ens dagbog mm. Små hyggelige input som en blyant lige kunne overkomme.
Anmeldereksemplar.

